Seneknuder

Seneknuder opstår i seneskederne, som omgiver senerne. Seneskeden producerer væske for at gøre senernes bevægelighed bedre.

Specielt ser man seneknuder lokaliseret i belastede områder svarende til leddene. Der opstår irritation omkring det pågældende område, hvor seneskeden producerer ekstra mængder af væske.

Der kan så opstå en ekstra udposning på senen. Den kan være helt smertefrit, men mange gange forårsager den/de ganske betydelige smerter.

Man kan således forveksle dem med bruskdannelser, da de er meget hårde, men det skyldes tryk inde i knuden. Behandlingen kan bestå i indsprøjtning af binyrebarkhormon i området, men primært vil det dreje sig om operativ behandling: seneknuden åbnes i lokalbedøvelse for at aflaste den.

Man skal være opmærksom på, at operationen ikke altid hjælper. Den tilgrundliggende årsag, irritationen, kan nemlig fortsætte.

Forud for operationen skal du læseAlmene forholdsregler ved ortopædkirurgi grundigt.