Blød brusk på undersiden af knæskal – kondromalaci

Kondromalaci er en sygdom/tilstand, som er meget udbredt. Man skønner, at omkring 33% af befolkningen på et tidspunkt udviser symptomer, men muligvis 70 – 80% har tilstanden, uden at det nødvendigvis giver symptomer.

Som regel opstår tilstanden i puberteten ved 12 – 14 års alderen. Man har derfor ment at det muligvis drejede sig om hormonelle forstyrrelser, uden at man har kunnet bevise det.

Tilstanden er hyppigere hos drenge end hos piger. De første symptomer viser sig som relativt pludseligt opdukkende smerter i knæene, uden man nødvendigvis har været udsat for skade. Enkelte beskriver slag mod knæet. Det kan dreje sig om fald, hvor man slår knæet direkte, eller også under sportsudøvelse (hvor man evt. en forvridning af knæet). Herefter vil man som regel bemærke lettere hævelse af knæet, specielt under forskellige aktiviteter. Desuden bemærker man smerter, når man ligger på knæ, går ned i hugsiddende stilling, går op og ned ad trapper (specielt nedad), og når man har siddet ned længere tid, f.eks. i bil eller biograf. De knæsmerter, man kan få efter længere tids sidden-ned, kaldes for „biografgængertegnet“ og er meget karakteristisk for tilstanden. De fleste bemærker ligeledes en knasende eller klikkende fornemmelser fra knæet, når man går op og ned ad trapper, ja, i det hele taget under gang. Det kan vare i lang tid og er meget generende for patienten. Faktisk også for omgivelserne, da det kan lyde meget højt og have kraftige klik.

Ved en „kikkertundersøgelse“ vil man som regel på indersiden af knæskallen kunne observere forskellige strimler, der hænger ned fra bagsiden af knæskallen. Det er meget betegnende for tilstandens problematik, for det drejer sig nemlig om, at brusken på indersiden af knæskallen bliver blød. Når den bliver det, bliver den gradvist “høvlet” tyndere og tyndere, og tilstrækkelig blød og tilstrækkelig tynd kan der presses igennem til den underliggende knogle. Normal brusk er omkring 6 mm tyk, men når den ned på en tykkelse på omkring 3,5 mm kan førnævnte meget let ske, og det er det, der giver smerter.

Fænomenet med knæk og knasen fra knæet skyldes, at brusken bliver høvlet uregelmæssig. Derfor ser man ved kikkertundersøgelse også, at brusken på indersiden af knæskallen findes uregelmæssig. Det fremkalder “klik-fornemmelsen”, når man bøjer og strækker knæet. Det er også ganske karakteristiskt for tilstanden og kaldes „tandstangsfænomenet“. Kort sagt: det er en ganske banal og på sin vis harmløs tilstand, som ikke medfører alvorlige skader på knæet.

Tilstanden maksimerer omkring 16-17 års alderen, hvorefter den gradvist fortager sig i løbet af 19-20 års alderen. I 90% af tilfældene vil generne forsvinde (alt efter hvilke undersøgelser man læser). 1-5 % af tilfældene overgår til en kronisk tilstand, som består i fortsatte gener.
Det kan være meget generende. Mens det står på, tilrådes patienterne så vidt muligt at holde knæet i ro og ikke bruge det ved sportsudøvelser, men kun at bevæge sig normalt omkring.

For 15-20 år siden opererede man meget for tilstanden. Princippet i operationen var primært at man glattede brusken på indersiden af knæskallen af med en kniv, således at den blev glat og nydelig at se på. Problemet ved denne operation var dog at man faktisk gjorde brusken endnu tyndere, således så man at 50 % af patienterne fik det bedre efter behandlingen, men 25 % fik uforandrede gener og 25 % fik forværrede gener efter operationen. Hvis man således tog en almindelig tilfredshedsskala kunne man se at kun 37 % af patienterne fik tilfredsstillende resultat efter operationen, hvilket er alt for lidt i forhold til indgrebet. Man er derfor stort set ophørt med at lave dette indgreb. Man har også forsøgt at bore huller i knæskallen, kløve knæskallen, for derved at aflaste trykket i knæskallens knoglemarv, men med lige dårligt resultat.
Operativ behandling af tilstanden er således stort set holdt op.
Behandlingen af tilstanden er noget vanskelig. Det drejer sig primært om at man bør meddele patienter med generne at de skal væbne sig med tålmodighed. Generne forsvinder stort set altid af sig selv. Nogle anbefaler at man skal holde pause med sport et ½ – 1 år og sågar helt holde op med sport, idet man mener, at det vil give øget slitage på bagsiden af knæskallen. Dette er jeg dog fortsat helt uenig i……

For hvis man øger sin sportsaktivitet, øger man ikke alene blodomløbet i muskelvævet, men også i knoglemarven. Herved øger man naturligvis opheling af brusken på indersiden af knæskallen. Dette kan dog være et tveægget sværd. Jo mere man laver, jo mere gør det ondt i knæet. På den anden side, jo mindre man laver – jo mere forhaler det processen. Derfor mener jeg, når det er udelukket, at der er tale om ledbåndsskader, meniskskader og andre skader inde i knæet, at det er meget afgørende, at man fortsætter med sin sport så aktivt som man overhovedet kan. Hvis man således i forbindelse med tilstanden erfaringsmæssigt ved, at man får smerter i knæet, når man skal dyrke sport eller foretaget andet, er det anbefalelsesværdigt at tage 1-2 Kodimagnyl eller Panodil en halv time før man udøver sport eller lignende.

I øvrigt er generne i knæet kuldefølsomme, derfor anbefales der ganske almindeligt elastikbind til at varme knæet.

Det drejer sig ikke om støttebind, men udelukkende om varmebind, så man således tilfører knæet regulær varme. Udover dette bør det tilføjes mekanisk varme. Dette gøres ved at bruge knæet så meget som muligt.

De 4 ting man således skal overholde er:

Primært tålmodighed med tilstanden.
Varme, både udefra og mekanisk.
Samt, hvis man erfaringsmæssigt ved man får smerter i knæet ved aktivitet, tage smertestillende midler for at kunne fortsætte med disse aktiviteter.
Udover dette bør man være opmærksom på, at hvis man kommer ud for en skade imod knæet, hvor der kommer andre gener fra knæet såsom aflåsning af knæet eller tilsvarende, bør knæet selvfølgelig undersøges igen, idet der således kan være tale om en meniskskade.