Tennisalbue

Ved vedvarende rytmiske bevægelser i håndleddet kan der komme irritation af senetilhæftningen omkring albueleddet, specielt på ydersiden af albuen. Det kan medføre en form for seneskedehinde-irritation i området, altså en irritation af senetilhæftning og den underliggende slimsæk.

Almindeligvis er behandlingen aflastning af albuen med et bind, varme og eventuelt blokader ind i slimsækken.

Hvis dette ikke har nogen effekt, og man får vedvarende gener i området i over 3 måneder, kan man overveje operativ behandling. Den går ud på at løsne en del af senetilhæftningen samt at fjerne slimsækken.

Operationen har dog ikke de optimale resultater, som man kunne ønske sig. Kun i 70-75 % af tilfældene får man bedring af tilstanden. I de resterende tilfælde sker der hverken nogen forværring eller forbedring, bortset fra at man har et ar i området, idet årsagen, nemlig en kronisk irritation, fortsætter.

Hvis der kommer en forbedring efter operationen, skal denne være til stede 2-3 uger efter operationen.

Forud for operationen skal du læse “Almene forholdsregler ved ortopædkirurgi” grundigt.