Ørekorrektioner

Stritører

Snit på bagsiden af øret, hvor der fjernes hud. Brusken slibes og faconen rettes til. Foregår i lokalbedøvelse.

Betændelse kan forekomme, men er særdeles sjælden. Der kan være langvarig ømhed af brusken. Denne ømhed kan i sjældne tilfælde holde sig op til 1 år, almindeligvis mest ved berøring af øret. Arrene bliver som regel pæne og sidder på bagsiden af ørerne, hvor de er mindst synlige.
Operationen foregår her på klinikken oftest ambulant. Det vil sige, at man får lidt beroligende og smertestillende inden operationen, og herefter foregår operationen i lokalbedøvelse. Man får lagt en blokade rundt om øret, og herefter er operationen sædvanligvis smertefri. Det kan dog være ubehageligt, fordi man arbejder tæt på øret og selvfølgelig kan høre lydene.
Under operationen fjerner man lidt hud – af og til lidt brusk. Resterende brusk slibes, til den bliver bøjelig og blød, hvorefter faconen tilrettes.
Efter operationen får man bandager på hovedet, og almindeligvis skal man tilse patienten efter 2-3 dage og evt. tilpasse faconen ved hjælp af bandagerne. Bandagering:Oftest op til 1 uge,om natten i 3 uger
Stingene bliver fjernet efter godt 1 uge.

Ørerne kan være røde og hævede et godt stykke tid efter operationen – almindeligvis i 14 dage, af og til op til flere måneder.

Man skal være fastende til operationen, det vil sige hverken ryge, drikke, spise i 6 timer inden operationen, men det er også vigtigt at man får et måltid i god tid inden operationen, så blodsukkeret ikke bliver for lavt.

De skal være opmærksom på, at brusken kan være så tyk, at faconen ikke holder, og en ny operation kan blive nødvendig. Almindeligvis holder resultatet resten af livet.

Store eller deforme øreflipper

Kan afkortes med et meget lille ar ved indhæftningen i lokalbedøvelse. Man kan være lidt øm et par dage efter. Sting fjernes efter 10 dage.

Du skal være opmærksom på, at holdbarhedstiden af resultatet varierer meget fra patient til patient afhængig af genetiske forhold, vævsforhold, ydre forhold, levevis, svingende vægt etc.

Den forventede varighed af behandlingsresultatet er almindeligvis resten af livet, men kan ødelægges af ørepiercinger.

Læs venligst Almene forholdsregler ved plastikkirurgiske operationergrundigt.