Spørgsmål og Svar

Når man udskrives fra klinikken efter brystoperation er man ofte påvirket af medicin, ligesom man er træt – og det kan derfor være svært at huske de forskellige instrukser.

Her er vigtige spørgsmål og svar, som hyppigst melder sig efter brystoperationen.

Hvornår bliver man udskrevet fra klinikken ?
Svar: Som regel bliver man udskrevet 07.30 til 08 næste formiddag, hvis man har valgt indlæggelse med 1 overnatning.
Det er vigtigt med dette tidspunkt, da man på klinikken må kalkulere med sengene til næste hold operationspatienter,ligesom vi før kl.08,har bedst mulighed for at give patienterne tid og omsorg,inden de forlader klinikken.Man kan godt ligge et ekstra døgn, men det vil så koste kr. 3500 ekstra,med mindre vi skønner det er lægeligt nødvendigt.
I visse tilfælde, hvor patienten har kvalme og er utilpas, kan man arrangere, at patienten kan ligge lidt længere, hvis man ikke umiddelbart skal bruge sengene – ellers prøver man på at finde en mulighed for hvile et andet sted.
Derfor vil det være en god idé, at pårørende, inden de afhenter patienten, ringer om morgenen til klinikken mellem kl. 7 og 7.30 før de kører hjemmefra for at høre, hvor langt patienten er nået i udskrivningsforløbet.

Smerter
Svar: Man kan have meget ondt – specielt den første uges tid, når implantaterne er lagt bag musklen; specielt hos kvinder, som har kraftige muskler, er smerterne kraftige de første 3-4 dage og begynder herefter som regel at aftage. Man har ofte mere ondt i den ene end den anden side, hvilket er naturligt, da man undertrykker smerterne i den ene side.

Der er også ofte stikkende, brændende, sviende smerter – hvilket er fuldstændig normalt. Ligeledes følelsesløshed enten i den ene side – eller i begge sider. Dette skyldes, at nerverne er påvirket under operationen. Som regel aftager følelsesløsheden hurtigt – i løbet af uger – men i visse tilfælde kan den holde sig i et års tid, og i kun få % af tilfældene bliver føleforstyrrelserne permanente.

Medicin
Man får medicin med hjem fra klinikken, så man kan klare sig de første dage. Herefter kan recept indtelefoneres. Det er altid vigtigt at holde sig i kontakt med klinikken, hvis der er noget, man er i tvivl om, ligesom man altid er velkommen til at ringe direkte til kirurgen.
Man bør have Panodil, Pamol ellerKodipar derhjemme, og her må man kun tage 2 tabletter højst 4 x dagligt, da de indeholder et stof, som kan være leverskadeligt i store doser.
Herudover udleveres også muskelafslappende tabletter, som man kan tage op til 3 gange daglig. Den påvirker muskulaturen, som krampagtigt kan trække sig sammen på grund af implantatet. Afslapning af brystmuskulaturen nedsætter smerterne – derfor er det også vigtigt at tage medicinen fast, hvis det bliver ordineret – og man kan herefter supplere med stærkere smertestillende medicin, hvis det bliver nødvendigt.
Det er vigtigt at tage den ordinerede medicin i begyndelsen – dvs. de første 2-3 dage – også selvom man ikke synes, der er behov. Erfaringen viser, at kraftig smertemedicin i begyndelsen nedsætter ubehaget og smerterne efter operationen, så man ikke når at komme ind i en ond cirkel, der kan være vanskelig at bryde rent smertemæssigt.

Brystholder
Svar: Man får udleveret en brystholder på klinikken, som passer til den første uge.
Herefter får man besked om, hvilken type brystholder man skal anvende herefter.
Herudover udstyres patienterne, når de udskrives, med brede elastikker. Det er meget vigtigt, at man ikke flytter dem, før man får besked på det, da elastikkerne er meget vigtige med hensyn til at skabe den rigtige facon. Hvis hævelsen tiltager derhjemme, kan elastikkerne stramme så meget at de generer huden. Kontakt derfor altid klinikken, hvis dette er tilfældet. Disse bærer man sædvanligvis 1-3 uger, ofte længere, hvis der er behov derfor.Bandagerne tilrettes i flere omgange ved de ambulante kontroller.

Hvornår må man gå i bad ?
Svar: Indtil trådene fjernes efter en uge må brystet ikke blive vådt, og bandagerne bør ikke røres. Derfor tilrådes der forsigtigt bad, uden at brystet bliver vådt.

Hvor meget må man bevæge sig ?
Svar: Man skal tage det stille og roligt den første uge, lytte til sin krop – er der noget, der gør ondt, bør man afholde sig fra disse bevægelser.

Når man får indlagt texturiserede implantater bag musklen er det vigtigt, at de får ro til at sætte sig fast. Derfor fraråder man større systematiske armbevægelser såsom rengøring og gymnastik i 6 uger. Sådanne vil bevæge implantaterne, derved skabe irritation, og dermed også mulighed for kapseldannelse. Selvfølgelig skal man kunne bevæge armene i 6 uger, men det er de større bevægelser såsom: ophængning af vasketøj, at strække sig op til de øverste køkkenskabe etc. man skal undgå. Stille og rolige løft uden medfølgende ubehag må man selvfølgelig gerne foretage.
Vigtigst er det at „lytte til sin krop“. Efter en uges tid kan man sikkert leve et normalt liv.

Hvornår må man dyrke sport og gymnastik ?
Svar: De færreste har lyst til de store bevægelser efter en operation. Desuden er det vigtigt, at implantaterne får nogenlunde ro i 6 uger. Man må gerne dyrke forsigtig motion, såsom ben-og maveøvelser, uden at man belaster den store brystmuskel, som ligger over implantaterne.

Hvornår må man begynde at arbejde ?
Svar: Det er igen forskelligt, hvad man laver. Har man roligt arbejde på et kontor, kan man ofte gå på arbejde efter 1-2 uger. Er man gymnastiklærer/work-out instruktør etc., bør man vente til efter 3 uger – allerhelst 6 uger, før man starter igen.

Det nyopererede resultat ?
Svar: Efter at drænene er fjernet om morgenen efter operationen, kan man godt føle sig deprimeret og forskrækket. Det er almindeligt den første uge: der er en hel del væske omkring implantatet, hele brystregionen er hævet, og alt ser mærkeligt ud. Oftest synes man som helt nyopereret, at implantaterne er enten for store eller for små. Men:man skal vænne sig til det nye udseende! Vent derfor med at vurdere resultatet til der er gået et par uger efter operationen.

Det er vigtigt ikke at spekulere for meget på sit udseende de første uger, selvom det selvfølgelig kan være svært.

Væskeblærer ?
Svar: Ofte kommer der små væskeblærer i enderne af plastret, idet plastret er ueftergiveligt, og når brystet hæver, trækker det i huden. De er helt uskadelige og skal ikke behandles, blot tørre ud.

Hvis implantatet folder ?
Svar: Ses ofte ude i siderne som bløde folder. Dette er naturligt, hvis man ikke får kapseldannelse, da implantatet altid vil lægge sig blødt og naturligt og dermed give folder. Ses oftest ude i kanterne hos meget tynde patienter.

Kapseldannelse ?
Svar: Kapseldannelse er heldigvis sjælden og viser sig, ved at det ene bryst – evt. begge – bliver hårdt/hårde. Alle bryster føles meget hårde for patienterne efter operationen. Dette er naturligt.

Selve kapseldannelsen viser sig sædvanligvis indenfor det første år. Indenfor 3 mdr. har 50% af de patienter,der får kapseldannelse, fået det, – og indenfor 9 mdr. har yderligere 90%. Kapseldannelsen viser sig som regel ved, at brystet bliver fastere og rundere, og evt. flytter implantatet sig – oftest opad.

Behandling af kapseldannelse:

Knusning – det er en dårlig idé, da der så let kan gå hul på implantatet.
Operation, hvor man under operationen åbner kapslen hele vejen rundt.
Total fjernelse af hele kapslen, hvilket er den bedste metode – den giver mindst risiko for, at kapslen skal komme igen.
Når man én gang har haft kapseldannelse, er risikoen for ny kapseldannelse større – dvs. ca. 1/4 af disse patienter vil få det igen efter en ny operation.
Er man opereret for mange gange for bemeldte kapseldannelse, kan det blive nødvendigt at fjerne implantaterne.
Har man først fået kapsel, er det oftest bedst at vente 1 år, før man foretager operation. Risikoen for igen at få kapsel derefter formindskes således betydeligt.

Kan man amme efter brystimplantater, hvor arret går gennem brystvorten og bag musklen?
Svar: De implantater, der bliver lagt bag musklen vil almindeligvis ikke kunne forhindre amning, heller ikke hvis man har et ar i brystvorten, idet man her på klinikken så vidt muligt går uden om kirtelvævet, når implantatet bliver lagt ind bag musklen.

Tobaksrygning ?
Det anbefales på det kraftigste at ophøre med rygning 2 måneder før og 2 måneder efter. Rygning får de små blodkar, der forsyner vævet, til at trække sig sammen. Derved kommer der mindre ilt, og mere bindevæv.Kapsel er bindevæv. Ligeledes har arrene en tendens til at blive brede ved rygning. Ved alle operationer er der en minimal risiko for alvorlige komplikationer som blodpropper. Denne risiko øges ved tobaksrygning.

Smerter bagefter – medicin ?
Svar: Medicinvejledning udleveres efter operation.

Skal implantater skiftes regelmæssigt ?
Svar: Det diskuteres meget, om man skal skifte implantater.

Tidligere har man sagt, at de holdt livet ud.
En overgang mente man, at de skulle skiftes hver 10 år. Nu er holdningen splittet, og man kan ikke sige,hvad der er mest hensigtsmæssigt.
Implantater, der er omkring 10 år gamle, kan af og til være gået i stykker, uden at der er symptomer derpå. Imidlertid mener man, at patienten har dannet sin egen hinde omkring implantatet,således at hvis man f.eks. tager en biopsi fra hinden, er der silikone på indersiden, men oftest ikke på ydersiden. Man mener derfor, at risikoen for silikonespredning er minimal, selv med et defekt implantat.

Al forskning, der hidtil har været foretaget vedrørende eventuelle skadelige bivirkninger ved silikone, har ikke vist sammenhæng mellem bindevævssygdomme eller cancer som tidligere frygtet. Man mener, at man ved åbning til et defekt implantat faktisk kan sprede silikonen fra at være beliggende inden i kapslen til udenfor. Til gengæld er man mere udsat for risiko for silikonespredning ved evt. traumer, hvis implantaterne er gået i stykker.

Der forskes hele tiden i emnet, så ingen kan på forhånd sige, at fremtidige undersøgelser ikke kan afsløre eventuelle skadelige bivirkninger ved silikonen. Derfor skal man som sagt tænke sig godt om, inden man lader sig operere, men har man først taget beslutning og har et par implantater, er der ingen grund til panik. Vedrørende udskiftning af gamle implantater er holdningen indenfor de forskerkredse, der foretager større efterundersøgelser af brystimplanterede patienter (også almindeligvis indenfor sygehusvæsenet), at man helst ikke skal operere et blødt bryst, som ikke giver symptomer.

Men som kirurg kan det være svært at sige til patienten, at implantaterne ikke skal udskiftes, hvis det derefter viser sig, at de går i stykker, og, måske, i overordentlig sjældne tilfælde, giver silikoneknuder eller silikonespredning til armhulen. På den anden side kan man sige, at går man ind og opererer på et problemfrit bryst – og derved fremkalder problemer med næste operation (kapseldannelse) – eller hvad der er værre: infektioner og lignende – så har man ikke gjort patienten en tjeneste.

Der er en større undersøgelse i gang for patienter opereret på Diakonissestiftelsen for 30-35 år siden. Her har man har efterundersøgt en større gruppe med gamle silikoneimplantater. Denne gruppe har ikke vist tegn på påvirkning, hverken ved blodprøveundersøgelse eller almen undersøgelse.

Det er en almindelig indstilling hos mange læger, at det er en lille operation at fjerne et implantat, inden det går i stykker, mens det er en større operation at fjerne et implantat, der er gået i stykker. Derfor er det alligevel nærliggende at tilråde udskiftning af gamle implantater.

Det er således meget svært at råde patienterne til, hvad der skal gøres. Beslutningen må patienterne selv tage.

Det bedste ville være at udskifte implantater en uge før de går i stykker.-og hvornår er det?-det ved ingen.

Nogle patienter kan slet ikke forestille sig at gå med et defekt implantat og er villige til at løbe risikoen for gentagende problemer ved en ny operation. Andre patienter, som har det godt, og ikke generes af et eventuelt defekt implantat, ønsker ikke operation.

Symptomerne på et defekt implantat kan f.eks. være, at brystet pludselig ændrer facon eller ændrer konsistens fra den ene dag til den anden, eventuelt medførende kløen, brænden, sviende fornemmelse eller hævelse.

Alle implantater af silikone kan sive med silikonemolekyler ud i omgivelserne. Jo mindre molekyler, jo større spredning. Jo længere molekylelængde, jo mindre risiko for spredning. De implantater, som har længst molekylelængde, er de nyeste, de såkaldte „skærefaste“.
De „skærefaste“ fås i forskellige anatomiske faconer eller som runde med en enkelt hinde omkring.

Det er en udbredt opfattelse,at anatomiske implantater giver et naturligt udseende,og at de runde giver et unaturligt udseende.Det er ikke rigtigt.Det unaturlig udseende kommer ved kapseldannelsen,uanset implantatets facon.Det er vigtigt at kirurgen vælger et implantat med en facon,der fremhæver brystet på bedste måde.

Kirurgen vil foreslå dem, der passer bedst til dit bryst.
At silikonen er „skærefast“ betyder, at den ikke kan flyde ud af implantatet på samme måde som af tidligere tyndtflydende silikone.

„Skærefaste implantater“ giver fabrikanten såkaldt livstidsgaranti på.Læs om Mentor implantater.

Vigtig information

Risici

De senere år har der været heftige diskussioner om silikoner og eventuelle bivirkninger. Vi véd, at vi er i berøring med silikone dagligt. Drikker man vand fra vandhanen, får man en del indenbords, fordi maskinerne er smurt med silikone. Visse lægemidler indeholder silikone, bl.a. mavesårsmedicin og en medicin mod spædbarnskolik. Får man indsprøjtninger dagligt, hvilket man gør som f.eks. sukkersygepatient, spøjtes der omkring 6 ml silikone ind i vævet årligt (ved 3 daglige indsprøjtninger). Har man derimod et implantat af god kvalitet, vil dette – intakt – formentlig afgive betydeligt mindre silikone, end man får til daglig.

Oplysninger om mistanke om silikonepåvirkninger i form af bindevævssygdomme, fremkommet i Dagspressen, er på basis af oplysninger om enkelttilfælde. Der har aldrig tidligere været foretaget regulære videnskabelige undersøgelser. Den første af sin slags blev publiceret i New England Journal of Medicine, hvor man undersøgte 749 kvinder, som fik brystimplantater mellem januar 1964 og december 1991. Her konkluderede man, at der ikke er nogen forbindelse mellem brystimplantater og bindevævssygdomme eller andre sygdomme. (New England Journal of Medicine 1994:330:1697-702).

Imidlertid kan man ikke afvise, at silikonekan give bindevævssygdomme. Man véd, at arbejdere i silikoneindustrien har 25 gange så stor risiko for bindevævssygdomme, og der skal derfor meget større undersøgelser til, før man helt kan afvise sammenhæng mellem netop bindevævssygdomme og silikone.

Man bør, hvis man får foretaget operationen, hellere forestille sig, at der er en sammenhæng – og så være indstillet på, at man lever med den risiko. Den er formentlig meget mindre end risikoen ved at få cancer ved tobaksrygning. Den eventuelle risiko er også baggrunden for, at vi her på Roskilde Privathospital anbefaler netop de skærefaste implantater. De er tilstrækkeligt afprøvede gennem en del år og bliver som sagt anset for at være de sikreste.

Cancer – implantater?
Der er ingen holdepunkter for, at silikone kan forårsage cancer. Større Amerikanske undersøgelser af store befolkningsgrupper med og uden implantater har ikke fundet større hyppighed hos kvinder med brystimplantater.

Kan implantatet maskere en cancer på mammografi?
Ligger implantatet bag musklen, skygger den almindeligvis ikke væsentligt på mammografibilledet. Ligger implantatet foran musklen, kan det maskere en meget stor del af brystvævet, specielt hvis der er kapseldannelse. Derfor er det vigtigt med omhyggelige ultralydsundersøgelser ved rutinemammografier. Alle kvinder i risikogrupper og mellem 40-45 år bør få foretaget rutinemammografi før eventuel operation. Det vil altid være en god idé at supplere mammografien med ultralydsundersøgelse, fordi det giver endnu højere sikkerhed for at finde forandringer i brystvævet.

Skrøbelige brystimplantater
Ugeskrift for Læger 165/33, 11. august 2003.
Brystimplantater vides at kunne gå i stykker. Ofte sker det, uden at kvinden selv eller hendes læge bemærker det. Af en tidligere undersøgelse af knap 300 tilfældigt udvalgte raske kvinder, som havde haft brystimplantater i gennemsnitlig 12 år, fandt forskerne, at godt 25 procent var i stykker, men hvornår rupturerne var opstået, gav undersøgelsen ikke noget svar på.

Nu har de samme danske forskere – Lisbeth Holmich et al- gennemført en ny undersøgelse offentliggjort i Archives of Surgery, der er en forlængelse af den første skanningsundersøgelse og i øvrigt den første af sin slags på verdensplan.

Heraf fremgår det, at den samme gruppe kvinder blev undersøgt med en ny MR-skanning to år efter den første. Blandt de kvinder, som havde intakte implantater ved første undersøgelse, fandt forskerne, at ti procent af implantaterne var gået i stykker i løbet af de to år. Yderligere syv procent bedømmes som ”måske i stykker”. Jo længere tid implantaterne havde ligget i kroppen, jo større var risikoen for defekt implantat. Silikoneimplantater med et ydre saltvandskammer (dobbeltlumen, disse produceres ikke mere) var mere holdbare end enkeltlumen. Baseret på undersøgelsens resultater anslår forskerne, at skønsmæssigt to procent af de implantater, som anvendes i dag, vil være i stykker efter fem år og minimum 15 procent efter 10 år i kroppen, hvilket patienterne ifølge forskerne bør gøres bekendt med.

Undersøgelsen giver basis for konkret information af kvinder, som søger brystimplantation enten af kosmetiske årsager eller i rekonstruktivt øjemed efter brystkræft. Hvorvidt det rent faktisk er nødvendigt at udskifte implantater hos kvinder, som ikke har symptomer, er ifølge forskerne stadig uafklaret, idet der kun er få videnskabelige undersøgelse som belyser dette problem.

Læs mere på http://archsurg.ama-assn.org/cgi/content/abstract/138/7/801