Operation for forhudsforsnævring

I drengens første leveår kan forhuden almindeligvis ikke trækkes tilbage.

Op mod puberteten sker der normalt en gradvis løsning og udvidelse af forhuden i forbindelse med vækst af kønsorganerne.

Hvis dette ikke sker bliver der tale om forhudsforsnævring.

Ligeledes kan der hos voksne opstå forsnævring af forhuden, eventuelt i forbindelse med hudsygdom eller sukkersyge.

Forhudsforsnævring kan give anledning til betændelsestilstande under forhuden og smerter i forbindelse med rejsning.

Procedure:

Efter anlæggelse af lokalbedøvelse ved penisroden bortskæres det snævre, ydre stykke af forhuden.

Hudrandene syes herefter med tråd der opløses og falder af inden for 1 – 2 uger.

Der tilstræbes at bevare så meget af forhuden som muligt, således at penishovedet efterfølgende er helt eller delvist dækket når penis er slap.

Læs venligst Almene forholdsregler ved urinvejskirurgi grundigt.