Knyster – brusk på indersiden af foden

Knyster er en tilstand, hvor der på indersiden af storetåen opstår en bule . Knyster kan skyldes deformering af foden, hvorved storetåen drejer mod ydersiden af foden. Drejningen kan være markant helt op til 60–70 grader. Herved kommer der en bule på indersiden af foden. Derudover ser man en knoglemæssig udvækst. Den kan ses, uden at der egentlig er nogen drejning af storetåen ud imod ydersiden. Det drejer sig dels om noget knoglemæssigt, dels om noget bruskmæssigt.

Tilstanden kan blive meget generende, og give sår samt rødme i området. Behandlingen kan bestå i at anvende nogle indlæg, som kan aflaste indersiden af foden. Udover dette er behandlingen kirurgisk. Ved knoglemæssige udvækster på indersiden af foden foretages en operation, hvor man fjerner knogle samt brusk, og mellemfodsknoglen afglattes ind imod indersiden. Hos yngre mennesker, hvor tilstanden er egnet til det, kan man foretage en operation, hvor man tager en kile ud af det yderste stykke af mellemfodsknoglen og derved retter tåen op.

Operationen, hvor man fjerner knogle samt brusk på indersiden af foden, kan foretages i lokal bedøvelse. Opretning af storetåen kræver dybere bedøvelse så som rygmarvsbedøvelse eller fuld bedøvelse. Udover dette kan behandling medføre gipsbandagering. Det drejer sig således om et langvarigt forløb efter operationen. I det hele taget opleves der en del smerter samt en del ubehag efter operationen. Området samt tåen vil være hævet i lang tid bagefter. Det drejer sig om 4-6 uger. Gangen vil derfor være generet i længere tid. Hvis der laves operation i lokal bedøvelse, må man forvente en sygemeldingsperiode fra 14 dage til 3 uger. Ved den større operation må man forvendte en sygemelding på mellem 1 og 2 måneder.

Forud for operationen skal du læse “Almene forholdsregler ved ortopædkirurgi” grundigt.

 

Hammertæer

På grund af deformering af foden med stramning af sener i fodsålen kan der opstå klostilling af tæerne, hvilket kaldes hammertåsstilling. Denne stilling af tåen kan medføre tryk på oversiden og deraf følgende sår. Behandlingen er primært forsøg med indlæg for derved at rette på foddeformiteten, men hvis dette ikke er tilstrækkeligt, skal der foretages kirurgisk behandling. Kirurgisk behandling består i, at man på oversiden af tåen lægger et lille snit og går ind i selve tåleddet. Man fjerner herefter 5-8 mm af tåknoglen for derved at forkorte tåen. Det vil give mindre stramning af senerne i fodsålen. Herved rettes tåen ud.

Forud for operationen skal du læse “Almene forholdsregler ved ortopædkirurgi” grundigt.

 

Ledknuder (Ganglier)

Ganglier forveksles ofte med seneknuder. De ligner disse til forveksling. De ses på hænderne, men også på fødderne. De ses også andre steder i forbindelse med led. Her drejer det sig således primært om en lidelse i selve leddet, hvor leddet bliver irriteret, og producerer ekstra mængde ledvæske, hvorved ledkapslen buler ud. Dette kan medføre en bule. Tilstanden kan være uden smerter, men er som oftest forbundet med smerter.

Ganglier forveksles ofte med brusk, idet de kan være meget hårde, fordi væsken står under tryk i leddet. Udtømning ved sugning giver sjældent noget resultat, idet man ikke kan få væsken ud, da den efterhånden er omdannet til et geléagtigt materiale. Behandlingen er således kirurgisk: man åbner i ledkapslen og udtømmer det geleagtigt materiale.

Herefter efterlader man åbning i ledkapslen. Man får således afløb for det tryk, som er i leddet. Man skal være opmærksom på, at man behandler et symptom, og ikke selve lidelsen i leddet, hvorfor 10–15 % af ganglierne kan komme igen.

Forud for operationen skal du læse “Almene forholdsregler ved ortopædkirurgi” grundigt.

 

Nedgroet storetåsnegl – kileresektion

Problemet omkring nedgroet storetåsnegl er, at kanten af storetåsneglen, enten på indersiden eller på ydersiden, foretager en nedadbøjning mod den bløde del af storetåen. Ved påvirkning udefra opstår der tryk fra kanten af neglen ned i vævet. Dette medfører et sår, og det kan være yderst smertefuldt. Såret bliver holdt ved lige ved det vedvarende tryk, der opstår, når man går. Der kan komme betydelige rødme og irritation i området.

Irritationen kan medføre, at der dannes noget gullig vævsvæske, der kan minde om betændelse. Det drejer sig dog stort set aldrig om betændelse til trods for, selvom podningen er positiv, da det er alm. med hudbakterier og svampe i området. Såret kan hele op af sig selv i løbet af ca. 14 dage. Ofte drejer det sig om kronisk påvirkning som følge af deformitet i foden. Den kan medføre kronisk sår i området, og er yderst smertefuld. Den primære behandling er sæbebadning med sæbespåner morgen og aften. Der må ikke anvendes vatpinde til at rense området.

Hvis sæbebadning ikke er tilstrækkelig, kan en fodterapeut ved en tilretning af neglene og påsætning af neglebøjle eventuelt rette neglen til, således at den har mulighed for at vokse normalt ud, men dette sker kun sjældent. I tilfælde af kronisk irritation samt smerter i området er kirurgi den eneste måde at behandle på. Ved denne foretager man kirurgiske fjernelse af den yderste 5-7 mm af neglen helt op i negleroden. Desuden foretages udskrabning af selve negleroden. Det optimale resultat vil være, at der ikke kommer negl ud i dette område.

Indgrebet foretages i lokal bedøvelse. Man skal være opmærksom på, at lokal bedøvelsen er meget ubehagelig, idet der i området skal foretages bedøvelse af 2–4 små nerver, og da der ikke er meget underhud i området, kan det spænde meget. Bedøvelsen er dog relativt hurtigt overstået. Der foretages ikke syning af sår, og det behandles udelukkende med en forbinding, der skal ligge i 5 dage.

Forud for operationen skal du læse “Almene forholdsregler ved ortopædkirurgi” grundigt.

 

Seneskedebetændelse af Achillessenen (Achillessenetendinit)

Denne tilstand er fejlagtig kaldt seneskedehindebetændelse. Det drejer sig dog ikke om betændelse, men derimod om en irritationstilstand. Genen består af smerter i selve området, som stråler op i underbenene. Specielt for sportsudøvere kan tilstanden være meget irriterende. Som regel forsvinder generne spontant af sig selv. Dette kan eventuelt hjælpes på vej ved, at man udstyres med en hælforhøjelse, således at man aflaster achillessenen. Eventuelt kan man også anvende silikonehæleindlæg for at øge den fjedrende funktion i achillessenen.

Ved længerevarende irritation kan der gives injektion med binyrebarkhormon omkring achillessenen, men dette fraråder man fra klinikkens side, fordi det kan medføre kraftig irritation af achillessenen. Man tilråder derimod kirurgisk behandling ved længerevarende betydelige gener, der ikke har kunnet afhjælpes ved almindelig konservativ behandling.

Man skal dog gøre opmærksom på, at normalt er intentionen ved kirurgiske indgreb, at over 90 % får et tilfredsstillende resultat af operationen. Hos resten fortsætter irritationen og dermed generne.

Indgrebet foretages i lokal bedøvelse, hvor man lægger et lille snit henover achillessenen. Achillesseneskeden, som omgiver achillessenen, gennemskæres, og de små arstrøg, som går fra achillessenen og achilleskeden, renses op. Der kræves ikke nogen gipsbandagering bagefter. Der er kun behov for en almindelig forbinding, og man skal gå så meget som muligt, selvom operationsområdet er ømt, og strammer, for at modvirke hævelse. Man fraråder løb de første 14 dage.

Forud for operationen skal du læse “Almene forholdsregler ved ortopædkirurgi” grundigt.

Bliv ringet op

Har du lyst til en uforpligtende samtale omkring dine muligheder?
Udfyld formularen og bliv kontaktet.