Hvad er botox?
Botox er et præparat, der bruges til at modvirke rynker. Botox er lavet af Botulinum Toxin Type A. Botulinum Toxin er en muskelafslappende gift, der i små doser kan få små muskelområder til at slappe af. I så små mængder, som bruges ved behandling af rynker, er stoffet helt ufarligt for mennesker. Derfor kan botox bruges som en effektiv ikke-kirurgisk metode til behandling af fure i huden.
Navnet ‘Botox’ er faktisk et beskyttet brand og varemærke. Der findes også andre mærker, der producerer tilsvarende injicerbar Botulinum Toxin til behandling af rynker, som f.eks. Azzalure. Men ofte bruges botox som en overordnet betegnelse for præparaterne.
Botox er løsningen på dybe og uønskede rynker
Mange patienter henvender sig til os, fordi de er kede af de alderstegn, der stille og roligt bliver mere synlige i ansigtet. Men det er langt fra alle, der er bevidste om, at botox kan være deres vej til en mere ungdommelig og ensartet hud. Når vi siger botox, er mange af patienternes første tanke; store, unaturlige botox læber. Men botox er langt mere effektivt til at modvirke rynker frem for, at give store læber. Bruges botox rigtigt bliver resultatet smukt og naturligt.
Botulinum Toxin er særligt velegnet til at modvirke de dybe mimiske rynker i de nederste hudlag. De mimiske rynker er de folder, der komme tilsyne i huden, når du bruger de små muskler i ansigtet. F.eks. når du smiler, græder og griner. Hver eneste gang du bruger din mimik, bliver folderne en smule mere tydelige. Men det er svært at lade være, at bruge din ansigtsmimik, fordi du ikke ønsker flere rynker.
En løsning på dette er botox. Ved at botox lammer musklen, kan musklen ikke bevæge områderne, der folder huden. Derfor fremstår huden markant glattere og huden får samtidig tid til, at hele rynkerne.
Få reduceret dine rynker uden at svække din mimik
Mange tror at hvis først du får botox, så mister du din ansigtsmimik og kan have svært ved, at vise om du er vred, glad eller ked af det. Men dette er heldigvis langt fra sandheden.
Du kan selvfølgelig blive behandlet med så store mængder botox, at det hæmmer din ansigtsmimik. Men på Roskilde Privathospital stræber vi altid efter, at give dig et naturligt og ungdommeligt resultat, der passer til dig. Vores specialister lægger botoxen i flere små doser mange steder i området, der behandles. Dette sikrer, at din mimik ikke bliver svækket utilsigtet. På den måde kan andre stadig aflæse din mimik og din følelsesmæssige tilstand.
Områder der kan behandles med botox
Det er ikke kun rynker, der kan behandles med botox. Botulinum Toxin blev til at starte med brugt til at behandle muskelspasmer. Senere fandt man frem til, at stoffet var særdeles godt som rynkebehandling. Botox anvendes ofte som en effektiv metode til, at behandle rynker i de dybere hudlag i ansigtet.
Områder, der kan behandles med botox er:
- Horisontale rynker i panden.
- Rynker mellem øjenbrynene – også kaldet bekymringsrynker.
- Nedsunkne øjenbryn.
- Smilerynker ved øjnene.
- Linjer på næseryggen eller ved næsens sider – kaldes også kaninrynker.
- Rynker ved læberne, som f.eks. rygerynker.
- Reduktion af gummy smile – også kaldet tandkødssmil.
- Nedadvendte mundvige.
- Rynker og linjer på halsen.
- Reduktion af en forstørret tyggemuskel.
- Rynker på halsen.
- Armhuler og håndflader for at modvirke høj svedproduktion
I dag benyttes botox også til, at afhjælpe problemer med migræne, der skyldes spændinger, og som en del af en kombinationsbehandling, der giver mere markerede kindben.
Kan botox give dig resultatet du drømmer om?
I langt de fleste tilfælde kan botox give dig smuk og ensartet hud. I nogle tilfælde kan det bedste resultat ikke opnås kun ved hjælp af botox. Somme tider skal en botoxbehandling kombineres med en ekstra behandling. Andre gange er en helt anden behandlingsform den bedste løsning.
Ofte kombineres botox og filler for, at give det mest harmoniske resultat. Botox og fillers har helt forskellige egenskaber og komplementerer derfor hinanden godt, når rynker skal reduceres.
En botoxbehandling erstattes i nogle tilfælde af en behandling med et pandeløft eller et ansigtsløft. Dette sker ofte i tilfælde, hvor patienten ønsker et mere permanent og længerevarende resultat.
Vi tilbyder mange forskellige behandlinger for rynker. Derfor er vi sikre på, at vi kan finde den helt rigtige behandlingsform til dig.
Flere forskelle på botox og filler
Botox og fillers er nogle af de hyppigst benyttede behandlingsmetoder inden for behandling af rynker. De har det til fælles, at de begge er injicerbare gels, hvis holdbarhed er midlertidig. Den væsentligste forskel på de to er, at Botulinum Toxinen i botoxen lammer musklerne, hvorved huden udglattes, og fillers udglatter huden ved, at genskabe fylde under huden.
Fillers til rynker består af vand, hyaluronsyre og et lokalbedøvende middel. Hyaluronsyre findes naturligt i huden, men forsvinder gradvist, når huden ældes. Hyaluronsyre er med til at holde på fylden og fugten i huden. Når hyaluronsyren forsvinder fra huden, vil huden derfor begynde at hænge og danne rynker. Fillers er en ideel behandlingsmetode, hvis du ønsker dig mere fylde i et bestemt område i ansigtet.
Hvornår bør du ikke blive behandlet med botox?
Som udgangspunkt kan næsten alle kan blive behandlet med botox. Men der nogle afvigelser fra dette. Du bør ikke blive behandlet med botox, hvis du er berørt af en eller flere af nedenstående områder på tidspunktet for din behandling:
- Infektion i behandlingsområdet, som f.eks. akne eller forkølelsessår.
- Er allergisk overfor albumin og laktose.
- Ammer eller er gravid.
- Har en muskelsygdom, såsom Myastenia Gravis.
- Er diagnosticeret med en sygdom i bindevævet eller nervesystemet.
- Skal gennemgå en større operation eller for nyligt er blevet opereret.
- Tager blodfortyndende medicin.
- Lider af en blødersygdom.
- Er medicineret med antibiotika. Gælder dog kun nogle grupper af antibiotika.
Er du usikker på, om du kan blive behandlet med botox, så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. På den måde kan vi bedst besvare dine spørgsmål.
Behandlingsforløb med botox
På Roskilde Privathospital er det vigtigt for os, at du er afklaret og tryg ved dit forløb hos os. Vi oplever, at de fleste bliver mere trygge ved situationen, når de kender til hele forløbet fra start til slut.
Derfor har vi i de følgende afsnit beskrevet, hvordan et forløb med en botoxbehandling typisk ser ud.
Forundersøgelse
Første led i dit behandlingsforløb er forundersøgelsen. Ved undersøgelsen vil du møde en af vores specialister i botoxbehandlinger. Sammen vil I finde frem til, hvordan du skal behandles for, at opnå det resultat, du drømmer om. I nogle tilfælde kan botox ikke alene, give dig dit drømmeresultat. I sådanne tilfælde kan behandlingen kombineres med en anden behandling. Her er et populært valg at kombinere med fillers.
Selve behandlingen
Efter forundersøgelsen kommer selve behandlingen. Botoxbehandlingen foregår i vores klinik i Roskilde. Behandling tager ikke lang tid. Den tager mellem 10 og 30 minutter afhængigt af mængden af botox, du skal behandles med og, behandlingsområdets størrelse.
Under behandlingen sprøjtes botoxen ind under huden i behandlingsområdet med en meget tynd kanyle. Du vil føle en smule ubehag, når botox injiceres, men ubehaget vil være kortvarigt.
Efter behandlingen
Du kan tage hjem igen kort tid efter din behandling. Lige efter behandlingen vil du se et foreløbigt resultat, der kan være mere fremtrædende end forventet. Den ekstra volumen skyldes hævelse i det behandlede område. Ca. 14 dage efter behandlingen vil hævelsen være faldet og du vil herefter begynde, at kunne se det endelige resultat af behandlingen.
Noget tid efter behandlingen vil du komme forbi vores klinik til en opfølgende undersøgelse. Ved undersøgelsen tages der stilling til, om resultatet er blevet som forventet, eller om en opfølgende behandling er nødvendigt.
Resultatets holdbarhed
Effekten af en botoxbehandling holder i mellem tre og seks måneder. Vi anbefaler at få en opfølgende behandling med botox, for at forlænge holdbarheden af resultatet. I mange tilfælde forlænges effekten af botox, når flere opfølgende behandlinger foretages over en længere periode.
Risici for bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger ved, at blive behandlet med botox er ømhed, rødme, kløe og hævelse. De fleste patienter oplever disse bivirkninger. De almindelige bivirkninger er midlertidige og vil aftage i tiden efter behandlingen.
Du kan læse mere om risici og bivirkninger på vores side for Patientinfo.
Almene forholdsreglerInfomateriale (PDF)Almene forholdsregler (PDF)