Restylane

Få foretaget en Restylane behandling på afbetaling. Læs mere

Wauw

Jeg fik foretaget en BFO den 7 Juli af Javed.
Tak er kun et fattigt ord men absolut det mest betydningsfulde ord jeg kan give til hele teamet som var med mig på Roskilde Privathospital – Af hjertet tak for det smukkeste smukkeste resultat samt den mest omsorgsfulde og fantastiske oplevelse.🌸
De varmeste anbefalinger herfra. 

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Malene, juli 2021

Udskiftning af brystimplantater pga. kapseldannelse

Jeg har for en uge siden fået skiftet mine bryst implantater pga. kapsel dannelse. Jeg blev opereret af den dygtige og behagelige kirurg Javed. Lige fra forundersøgelsen til operationen har jeg fået en fantastisk behandling, og følt jeg var i trygge hænder. Jeg giver den bedste anbefaling til Roskilde Privathospital.

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Pia A, juni 2021

SÅ tilfreds

Jeg har for et par dage siden fået en brystreduktion på Roskilde Privathospital og hele oplevelsen var intet mindre end fantastisk! Jeg blev budt velkomem af de sødeste sygeplejersker og taget SÅ varmt imod at jeg følte mig 100% tryg. Javed gjorde derudover et fantastisk arbejde med selve operationen og jeg kunne ikke være gladere for resultatet! Tusind tak ❤️

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Emilie L., juli 2021

Hvad er Restylane?

Restylane er – lige som Juvederm – en type af ikke-permanent filler, der kan bruges til at behandle rynker, furer og poser under øjnene. Restylane indeholder 98% vand og 2% hyaluronsyre.

Hyaluronsyre er et sukkerstof, der i forvejen forekommer i vores hud og væv. Hyaluronsyre gør at huden kan holde på væsken, så den forbliver fyldig og fugtig. Derfor er hyaluronfillers fantastiske til at udjævne rynker og gøre huden mere ungdommelig.

 

Hvorfor blive behandlet med Restylane?

Rynker og folder er noget som rammer os alle med tiden. For mange kan fremkomsten af både rynker og folder have en negativ indvirkning på ens selvopfattelse, da det kan have en stor indvirkning på vores udseende.

Desværre er dette helt naturligt, for huden mister desværre sin elasticitet, styrke og ungdommelighed med alderen. En måde at genoprette hudens udseende på en naturlig måde er ved, at blive behandlet med fillers.

Restylane kan både benyttes til behandling af lette rynker og linjer, der begynder at opstå i ansigtet ved 30- eller 40-års alderen. Men også dybe rynker og folder, der har været i huden længe, kan behandles med en filler som Restylane.

Mange foretrækker at blive behandlet med fillers som Restylane og Juverdem fremfor Botox, da Botox modsat fillers er en nervegift, der lammer de små muskler, der trækker huden sammen. Og selvom man kun bruger ganske lidt Botox ved rynkebehandlinger, har mange helt naturligt lettere ved at forholde sig til, at man ’bare’ får tilført ekstra væske til et bestemt område på kroppen.

 

Behandlingsområder

Restylane er utroligt alsidig, hvilket gør at man kan bruge det til at behandle rynker og furer mange forskellige steder på kroppen. Restylane bruges oftest til at behandle rynker og furer omkring:

  • Tindingerne
  • Kinderne
  • Smilerynker ved øjnene eller munden
  • Læberne
  • Mundvigene
  • Munden
  • Hagen
  • Halsen
  • Brystet
  • Hænderne

 

Skal du vælge Restylane eller Juvederm?

Overordnet set er Juvederm og Restylane to meget ens fillers.

Begge fillers benytter hyaluronsyre til at genskabe fylde under huden i ansigtet, for at fjerne rynker. Fillerbehandlinger er en ikke-kirurgisk behandling, injektionen af fillerne er næsten smertefri og du har ingen down-time efter en behandling, som du kan have efter kirurgiske behandlinger.

Selvom Juvederm og Restylane minder meget om hinanden, er der alligevel et par forskelle, som adskiller de to fillertyper. Den største forskel mellem Restylane og Juvederm er deres tekstur.

Restylane er mere granuleret og sammenhængende, hvorimod Juvederm har en blødere konsistens. Dette gør Juvederm ideel til at udfylde fine linjer og rynker i de områder i ansigtet, hvor huden er tynd eller knapt så fyldig, såsom i panden.

Restylanens konsistens gør den bedre til at skabe former og konturer i ansigtet. Den er derfor ideel at bruge, hvis du ønsker mere volumen f.eks. hvis du ønsker at modvirke indsunkne kinder eller ønsker at få større læber.

 

Behandling med Restylane

Selvom en rynkebehandling med Restylane er en meget simpel behandling, så er der stadig en række trin du skal igennem.  

Hos Roskilde Privathospital er det vigtig for os, at du kender hele dit behandlingsforløb. Derfor har vi neden for samlet et overblik over, hvordan et behandlingsforløb med filler typisk ser ud hos os.

Før behandlingen

Inden du kan påbegynde en behandling, vil du blive tilbudt en gratis forkonsultation. Her vil du sammen med en af vores specialister i rynkebehandlinger, få gennemgået dit behandlingsforløb. Du vil få mulighed for at stille alle de spørgsmål du måtte have, ligesom vi vil komme med vores vurdering af, hvad du kan forvente dig af behandlingen. Her kommer vores mange års erfaring virkelig i spil. Hvis du efter forkonsultationen stadig har lyst til at gå videre med behandlingen, vil du få en tid og blive indkaldt hurtigst muligt.

Selve behandlingen

Selve behandlingen tager omkring 30 minutter alt efter, hvilket område der skal behandles.

Behandlingen er mere eller mindre smertefri, men lette smerter kan i visse tilfælde opstå. Som udgangspunkt kræver behandlingen ikke bedøvelse.

Efter behandlingen vil du blive udskrevet og du kan tage hjem. Man har typisk ikke brug for at tage en sygedag fra arbejdet – medmindre man er meget hævet.

Efter behandlingen

Selvom bivirkningerne ved Restylanebehandlinger er få og milde kan du i dagene efter din behandling opleve at være hævet i det behandlede område. Dette er helt normalt og vil aftage inden for et par dage.

Et par uger efter din behandling vil du blive indkaldt til en opfølgende konsultation. Denne konsultation har til formål at undersøge om resultatet af fillerbehandlingen er blevet, som du ønskede.

 

Hvor lang tid holder en Restylanebehandling

Som nævnt tidligere er Restylane en ikke-permanent filler. Det betyder, at fillerens effekt langsomt mindskes over tid, fordi vandet og hyaluronsyren optages i kroppen. Det er der ikke noget farligt ved, da både vand og hyaluronsyre findes naturlig i kroppen.

Fillerens effekt holder mellem seks og tolv måneder. Holdbarheden varierer alt efter, hvilket område der er blevet behandlet. Holdbarheden påvirkes desuden af genetik, hudkvalitet og livsstil. Det kan derfor være meget svært at vurdere, præcist hvor længe en behandling holder.

Du kan få foretaget en opfølgende behandling efter 6 måneder, hvis du ønsker at bevare effekten af din indledende behandling. Gentagne behandlinger med Restylane kan medføre en længere holdbarhed for den enkelte behandling.  

 

Bivirkninger ved Restylanebehandlinger

Selvom Restylanebehandlinger er relativt ukomplicerede, så kan der opstå bivirkninger. Langt de fleste er dog yderst milde og midlertidige.

Blandt de mest almindelige bivirkninger er hævelse, rødme og ømhed. Blå mærker og smerter kan også opstå, men ses oftest ved behandlingssteder, hvor huden er meget tynd eller, i områder på kroppen, hvor der er mange små blodårer. Et eksempel på dette er omgivelserne omkring øjnene. I sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner, infektion og betændelse opstå.

Du kan læse mere om risici og bivirkninger på vores side for Patientinfo

Priser

 

Operation Pris
Konsultation ved fillerbehandlling 0 kr.
Fillerbehandling af læber 0,5 ml. 1.500 kr.
Fillerbehandling af læber 1 ml. 3.000 kr.
Fillerbehandling af rynker i ansigtet 1 ml. 2.500 kr.

Generel prisliste

Finansiering

Som patient på Roskilde Privathospital, har du altid mulighed for at få hjælp til finansiering af din behandling.

Vi ved at behovet for behandling kan opstå akut. Derfor kan du hos os få en personlig tilpasset finansieringsordning. På den måde kan du få foretaget din behandling nu og efter behandlingen afbetale på behandlingens pris.

Læs mere om dine finansieringsmuligheder her.

 

Kontakt os i dag og book en indledende konsultation

Hvis du går med et ønske om at få en nedre øjenlågsoperation, så tag endelig kontakt til os. Du er også meget velkommen til at sende os en besked, hvis du går rundt med spørgsmål eller tvivl, som du ikke kan finde svar på andre steder. Vores erfarne eksperter kan hurtigt hjælpe dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv ringet op

Har du lyst til en uforpligtende samtale omkring dine muligheder?
Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Website (required)