Udskiftning af brystimplantater

Udskiftning af brystimplantater Læs mere

Tak for god professionel pleje og operation

Fik udskiftet 20 år gamle bryst – implantater, fjernet kapseldannelse og indopereret nye og friske Mentor implantater for 12 dage siden.. Alt er indtil nu gået godt og i har virkelig givet mig en pragtfuld, professionel og positiv behandling præ/pro, og jeg vil virkelig anbefale jer alle i herskabsvillaen til andre. 😊

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Jeanette, december 2021

Tøv ikke med at vælge dette sted

Ville give flere stjerner hvis jeg kunne. Fik lavet en brystforstørrende operation i torsdags, og jeg har kun gode ting at sige. Helt vildt sødt, professionelt, og omsorgsfuldt personale. Jeg var ret nervøs, og alligevel gav de sig bare tid og gjorde mig tryg. Resultatet er helt til UG. KÆMPE anbefaling!

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Camilla, november 2021

Mega tilfreds! :-)

Jeg har haft en helt fantastisk oplevelse! Har fået lavet mine bryster og har været i rigtig gode hænder hele vejen igennem. Både før, under og efter! Jeg er fuldt tilfreds med resultatet og Javed, kirurgen, har lavet det så flot! Tusind tak, og jeg kan kun anbefale Roskilde Privathospital, hvis man skal have lavet noget.

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Camilla, januar 2022

Hvornår skal mine brystimplantater skiftes?

Der kan være forskellige situationer, hvor det er mest hensigtsmæssigt at skifte et brystimplantat. Nogle af de mest udbredte årsager er:

  • Patienten ønsker et andet udseende fremadrettet
  • Brystimplantatet er blevet for gammel
  • Implantatet er gået i stykker
  • Patienten oplever smerter eller ubehag omkring brystet
  • Patienten har ikke fået et tilfredsstillende resultat

 

Patienten ønsker et nyt udseende

En årsag til at nogle får udskiftet deres brystimplantater er, at de ønsker et nyt udseende. Nogle personer ønsker således efter en årrække at gøre brug af et andet slags implantat end tidligere. Det kan for eksempel være, at en person ønsker at få erstattet et rundt brystimplantat med et dråbeformet implantat eller ønsker en større eller mindre barm.

 

Brystimplantaterne er blevet for gamle

Silikoneimplantater har en naturlig holdbarhedsperiode. Når denne udløber, skal implantaterne skiftes. Der kan dog være stor forskel på, hvor ofte enkelte implantater skal skiftes. Grunden til at disse skal skiftes er, at implantaterne naturligt bliver slidt og med tiden kan gå i stykker.

Nogle implantater har en levetid på 10-15 år. Hos Roskilde Privathospital anvender vi dog Mentor-implantater, der er de mest gennemtestede på markedet. Disse har typisk en holdbarhedstid på mellem 20-25 år. Implantater fra Mentor er lavet af skærefast silikone, som er med til at mindske risikoen for, at de går i stykker. Saltvandsimplantater har omvendt en væsentligt større risiko for at gå i stykker.

 

Implantatet er gået i stykker

En anden grund til, at man skal have skiftet sit brystimplantat, er, hvis det går i stykker. Dette sker som før nævnt ikke særligt ofte for Mentor-implantater, der er lavet af skærefast silikone, hvorimod saltvandsimplantater nemmere kan gå i stykker.

Her flyder saltvandsblandingen i implantatet ud i kroppen. Det udgør ikke en sundhedsmæssig risiko for personen det sker for, men det gør, at brystet kommer til at miste en del af fylden i sit bryst.

 

Patienten oplever smerter eller komplikationer

En fjerde årsag til, at nogle vælger at få fjernet eller udskiftet sine brystimplantater er, hvis der er opstået komplikationer i forbindelse med en operation. En mulig komplikation kan være kapseldannelse.

Kapseldannelse er en tilstand, der kan opstå efter en brystforstørrende operation, hvis der dannes en for tyk bindevævshinde i brystet. Hvis bindevævshinden bliver for tyk, kan det medføre, at ens bryster bliver mere runde og endnu mere faste, hvilket kan medføre ømhed og smerter.

Du kan sagtens leve med kapseldannelse, men grundet de komplikationer og ændringer, som den kan medføre, vælger flere at få fjernet implantaterne og samtidigt få brudt eller fjernet den kapsel, der har lagt sig omkring de gamle implantater. Kapseldannelse rammer dog kun 2% af alle personer, der får lavet en brystforstørrende operation.

 

Patienten har ikke fået et tilfredsstillende resultat

En sidste mindre udbredt årsag er, at patienten har fået et utilfredsstillende resultat efter en behandling. Der kan være mange faktorer der spiller ind på det endelige resultat. Her er både kirurgernes individuelle evner samt ikke mindst det valgte implantat og patientens forventninger afgørende.

Udskiftning af implantater: Sådan foregår det

Når man skal udskifte et brystimplantat, vil man typisk anlægge et nyt snit i det gamle ar fra den første behandling. Brystimplantater kan indopereres på flere måder. Det mest hyppige er at lægge implantatet under selve brystet. Dog kan man også lægge implantatet ind både over og under brystmusklen eller kombinere begge disse. Sidst men ikke mindst kan man også indlægge implantater via armhulen og brystvorten.

Alt efter hvilken behandling du tidligere har fået, kan snittet være lagt enten under brystet eller det kan være lagt i armhulen. Hvis du oplever kapseldannelse efter en behandling, hvor implantatet er indlagt via armhulen, vil man dog ikke lægge et nyt snit i det gamle ar, men i stedet lave et nyt snit under brystet.

 

Fuld narkose ved udskiftning af brystimplantater

Fjernelse af brystimplantater foregår altid under fuld narkose på Roskilde Privathospital. Andre steder vil du opleve, at de tilbyder lokalbedøvelse, hvilket naturligvis også gør prisen lavere end vores. Vi har imidlertid god erfaring med at operere under fuld narkose, og mange af vores patienter foretrækker også at være i fuld narkose frem for lokalbedøvelse.

 

Forløbet efter fjernelse af brystimplantater

Når du vælger at få udskiftet dine implantater på Roskilde Privathospital, sørger vi altid for et kontrolforløb efterfølgende. Lige så snart operationen er færdig, vil du blive kørt til opvågning, hvor du er under konstant overvågning, indtil du er vågen og klar efter bedøvelsen. Før du kan tage hjem, vil du også have en snak med en af vores sygeplejersker, som vil fortælle dig om dit operationsforløb og give dig endnu mere viden omkring, hvad du skal være opmærksom på i tiden efter operationen.

Når du forlader vores klinik, vil du ikke blot være blevet klogere på de forholdsregler, du skal tage dig efter operationen. Du vil også have fået en tid til kontrol, så vi kan følge op på, at helingsprocessen skrider ordentligt frem.

Ofte stillede spørgsmål

Priser

Priserne er vejledende, da operationernes sværhedsgrad og type kan variere. Ved konsultationen får du en maksimalpris. Bemærk, at alle plastikkirurgiske operationer tillæges et gebyr på 1.500 kr. til dækning af den lovpligtige patientforsikring. Hvis du aflyser din operation senere end 7 dage før operationen, skal der betales et honorar på 5.000 kr. til at dække vores udgifter. I tilfælde af sygdom og såfremt du kan påvise en lægeerklæring, skal du ikke betale aflysningsgebyret.

 

Operation Bedøvelse Indlæggelse Pris
Mentor implantater, runde, inkl. 5 års kapselforsikring, inkl. udskiftning Fuld Udskrives samme dag 41.000 Kr.
– Tillæg: Runde implantater – større end 500 ml. eller ved Cohesiv II. 5.000 Kr.
– Tillæg:  Dråbeformede implantater 7.000 Kr.
– Tillæg: Dråbeformet implantater – større end 500 ml. 5.000 Kr.
– Tillæg: Fjernelse af kapseldannelse/hul på implantat, 1 side 10.000 Kr.
– Tillæg: Fjernelse af kapseldannelse/hul på implantat, begge sider 15.000 Kr.
– Tillæg: Samtidig løft af bryst (Round Block) 12.000 Kr.
– Tillæg: Samtidig løft af bryst (Lollipop, lille) 12.000 kr.
– Tillæg: Samtidig løft af bryst (Ankerar, stort) 20.000 kr.
– Tillæg: Samtidig brystreduktion 22.000 kr.
Forstørrelse med eget fedt (fedttransplantation) 1. behandling Fuld Udskrives samme dag 44.000 kr.
Evt. efterfølgende 2. behandling Fuld Udskrives samme dag 32.000 kr.

Generel prisliste

Kontakt os i dag, for at høre mere om dine muligheder

Ønsker du at få udskiftet dine silikoneimplantater, så er du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til operationen eller ønsker at booke en indledende konsultation.

Uanset hvilke spørgsmål eller tvivl, du ligger inde med, står vi klar til at rådgive dig på bedste vis, så du får et tilfredsstillende resultat. Derudover vejleder vores kirurger dig altid med udgangspunkt i netop dine ønsker og din nuværende situation. Er du i stedet interesseret i at se vores priser, kan du tjekke vores prisliste, hvor du finder priserne for fjernelse af brystimplantater.

Bliv ringet op

Har du lyst til en uforpligtende samtale omkring dine muligheder?
Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Website (required)