Forside Vidensunivers > Bryst > Træning efter BFO

Træning efter BFO

Dét skal du vide om træning og løb efter en BFO

Efter en brystforstørrende operation (BFO) er det vigtigt at give kroppen tid til at hele, før du genoptager fysisk aktivitet som træning eller løb. Det opererede område har brug for ro til at komme sig, og derfor skal træning introduceres gradvist og med omtanke. Det er vigtigt at følge retningslinjerne for efterforløbet for en BFO og lytte til din krop. På den måde opnår du  hurtigst muligt det bedste resultat og undgår komplikationer som smerter, hævelse eller blødning.

I tiden efter en BFO vil helingsprocessen variere fra person til person, men de første uger er afgørende for at give kroppen den ro, den har brug for. Overdreven fysisk aktivitet kan påvirke resultatet negativt og øge risikoen for komplikationer. Det kan være svært at finde balancen mellem at genoptage daglige aktiviteter og samtidig beskytte resultatet af operationen, men med denne vejledning kan du komme godt i gang.

Hvornår kan du starte med træning?

De første 14 dage efter en BFO skal du undgå alle former for fysisk aktivitet, der belaster brystområdet eller øger pulsen. I denne periode arbejder din krop intensivt på at reducere hævelse og reparere det væv, der er blevet påvirket under operationen. Let bevægelse som korte gåture kan dog være gavnligt, da det stimulerer blodcirkulationen og mindsker væskeophobning i kroppen.

Efter cirka 3-4 uger kan du begynde at introducere lette aktiviteter, som længere gåture eller let motion, der ikke aktiverer overkroppen. Undgå styrketræning, løft og aktiviteter, der kan forstyrre implantaternes placering eller påvirke helingsprocessen. Det er vigtigt at du bruger din støtte-BH – både nat og dag. Den giver nødvendig støtte og hjælper med at minimere bevægelse af brysterne.

Omkring 6 uger efter operationen er de fleste patienter klar til at genoptage moderat træning, men det afhænger af din individuelle heling og kirurgens vurdering. Løb kan normalt genoptages, men det skal ske gradvist og uden høj intensitet. Indtil 8. – 12. uge er det stadig vigtigt at undgå øvelser, der direkte belaster brystmusklerne.

Hvorfor er det vigtigt at forholde sig i ro i tiden efter en BFO?

Din krop har gennemgået en betydelig forandring under en BFO, og træning, der udføres for tidligt, kan føre til komplikationer. Hvis du træner for tidligt, kan man eksempelvis opleve forskydning af implantaterne, øget hævelse og væskeophobning, problemer med arvævsdannelse samt blå mærker og blødning. Aktiviteter, der kræver hop, løft eller aktivering af brystmusklerne, skal helt undgås i mindst 8-12 uger.

Ved at følge kirurgens anbefalinger og give din krop den nødvendige tid til at hele, sikrer du et optimalt resultat af operationen. For at sikre, at du kan genoptage træning på det rigtige tidspunkt, er det vigtigt, at du kommer til de planlagte kontroller på Roskilde Privathospital og giver os besked, hvis du har mistanke om komplikationer efter din BFO.

Hvordan introduceres løb og træning efter en BFO?

Træning efter en BFO kræver gradvis tilpasning. Når din kirurg vurderer, at du er klar til at begynde med løb eller let styrketræning, bør du starte forsigtigt. Vælg aktiviteter med lav intensitet og korte varigheder, så du kan mærke efter og vurdere, hvordan din krop reagerer. Smerter, hævelse eller øget ubehag kan være tegn på, at du skal trappe ned eller vente, og give kroppen mere tid til at hele.

Når du starter med løb, er det vigtigt at bruge en støtte-BH eller støttende sports-BH, der reducerer bevægelsen af brysterne og beskytter de områder, der stadig heler. Vælg flade og stabile ruter for at undgå unødvendige stød under løbeturen, og fokuser på korte, lette ture. Intensiteten kan øges gradvist over de næste uger, når du føler dig komfortabel, og helingsprocessen fortsætter uden problemer.

Gode råd til træning og løb efter en BFO

At genoptage træningen kræver planlægning og tålmodighed. Start med mindre intensive aktiviteter og følg de anbefalede retningslinjer for tiden efter en BFO. Husk, at det er bedre at vente 14 dage ekstra efter en BFO, end at risikere komplikationer, der kan forværre resultatet. Med en langsom og forsigtig tilgang, vil du hurtigt kunne vende tilbage til din normale træningsrutine.

Hos Roskilde Privathospital er vi altid klar til at hjælpe dig med vejledning og rådgivning gennem hele dit BFO efterforløb, så du kan føle dig tryg og opnå det bedst mulige resultat.

Priser på vores mest populære behandlinger

Priser på vores mest populære behandlinger

Priserne er vejledende, da operationernes sværhedsgrad og type kan variere. Ved konsultationen får du en maksimalpris. Prisen er inkl. støttende BH/bandage samt opfølgende kontroller. Bemærk, at alle plastikkirurgiske operationer i fuld bedøvelse tillægges et gebyr på 1.500 kr. til dækning af den lovpligtige patientforsikring. Tillægget ligger på 1.000 kr. ved operationer i lokalbedøvelse.

Forundersøgelse

500 kr.

Første gang vi mødes. Her snakker vi dine ønsker igennem og giver dig den bedste rådgivning

Brystforstørrelse

34.000 kr.

Silimed, Mentor, Motiva-implantater, runde og Motiva Ergonomisk Round, mini-ar, inkl. 5 års tryghedsgaranti, kapselgaranti, støtte-bh og 3D-visualisering til forundersøgelsen.

Udskiftning af brystimplantater

39.000 kr.

Silimed, Mentor, Motiva-implantater, runde og Motiva Ergonomix Round, inkl. 5 års tryghedsgaranti, kapselgaranti, støtte-bh og 3D-visualisering til forundersøgelsen.

Maveplastik/maveskindsoperation

27.000 kr.

Lille maveskindsoperation

Fedtsugning mave

22.000 kr.

Hele forsiden af maven

Fedtsugning hage og hals

13.000 kr.

Fjerner dobbelthage og giver mere markeret kæbeparti

Brystreduktion

44.000 kr.

Fjerner ubehag ved stor vægt fra brysterne og strammer brysterne op.

Brystløft

14.000 kr.

Lille brystløft rundt om brystvorten

Øvre øjenlågsløft

11.000 kr.

Fjerne løs hud på øvre øjenlåg