Mange kvinder bryder sig ikke om at have tykke lægge
Vi oplever, at mange kvinder ikke synes deres lægge er så pæne, fordi læggene ikke har den form og størrelse, som de foretrækker.
Det er meget subjektivt, hvornår kvinder synes lægge er pæne og hvornår de synes de er for store eller muskuløse. Nogle kvinder foretrækker, at deres lægge er slanke uden for meget muskelmasse, mens andre foretrækker, at deres lægge er større og mere markante. Men der er også nogle, der mener de har for meget overskydende fedt omkring deres lægge, hvilket kan have en negativ effekt på deres selvopfattelse.
Almene forholdsreglerInfomateriale (PDF)Almene forholdsregler (PDF)
Med en fedtsugning af læggene kan du få flotte slanke lægge
Hos Roskilde Privathospital har vi mange års erfaringer med at give kvinder de flotte slanke lægge de drømmer om ved at benytte fedtsugning. Derfor kan vi med sikkerhed sammensætte det helt rigtige behandlingsforløb til dig.
Inden du beslutter dig for at få foretaget en fedtsugning, anbefaler vi at du sætter dig ind i, hvordan et behandlingsforløb med en fedtsugning ser ud. Her er det også vigtigt at forstå de risici, der kan opstå ved en fedtsugende behandling.
Den indledende konsultation før en fedtsugning af læggene
Under konsultationen vil du få mulighed for at stille os dine spørgsmål om fedtsugningen af dine lægge, møde vores team af læger og sygeplejersker, og forventningsafstemme resultaterne for behandlingen.
Sammen med en af vores læger vil du få sammensat et behandlingsforløb, der passer specielt til dig. I vil også komme omkring om den fedtsugende behandling skal kombineres med en fedtsugning af halsen eller en fedtsugning af ansigtet. Selvom en fedtsugning mindsker størrelsen på dine fedtdepoter, så strammer en fedtsugende behandling ikke huden op, så mange vælger at kombinere en fedtsugning med en opfølgende hudreduktion. Nogle patient vælger også at få en fedttransplantation med henblik på at få foretaget en baldeforstørrelse med eget fedt.
Selve behandlingen: Sådan foregår en fedtsugning
Selve fedtsugningen vil have en varighed af en til tre timer, hvilket afhænger af størrelsen på området, der skal behandles. Behandlingen vil blive gennemført på en af operationsstuerne på vores privathospital i Roskilde, hvor du vil være i gode hænder hos vores specialiserede kirurger og sygeplejersker.
Behandlingen starter med, at kirurgen lægger lokalbedøvelse i området ved læggene. Som udgangspunkt foretages den fedtsugende behandling med lokalbedøvelse, men hvis der skal behandles flere eller større områder, kan fuld bedøvelse ske efter aftale med kirurgen. Under din behandling laver kirurgen små huller i huden på ½ cm omkring dine lægge. Herefter indføres to meget tynde kanyler, der fungerer som en ’støvsuger’, der fjerner fedtvævet under huden. Antallet af huller i huden varierer afhængigt af størrelsen på området, der skal behandles.
Kombineres din fedtsugende behandling af dine lægge med en anden behandling, vil den anden behandling blive foretaget i forbindelse med fedtsugningen. Mange vælger at kombinere behandlingen med en fedtsugning af lår eller knæ, eller en hudreduktion, da fedtsugning af læggene ikke virker opstrammende på huden.
Efter operationen
Efter fedtsugning af læggene, skal vævet og huden holdes tæt sammen for at det heler optimalt. Derfor skal du bære en elastisk forbinding rundt om dine lægge. Forbindingen sørger også for at forhindre væskeansamlinger, komplikationer og lindre smerter efter operationen. På den måde er forbindingen medvirkende til, at du får det pæneste resultat.
Du skal regne med at der går omkring tre måneder før operationssåret er helet ordentligt og dine lægge er fuldt funktionsdygtige igen.
Det skal du være særligt opmærksom på efter operationen
Lige efter din operation skal du være særligt opmærksom på at undgå arbejde og fysiske aktiviteter.
Tre til ti dage efter din operation, kan du genoptage dit arbejde afhængigt af hvor krævende dit arbejde er. Få dage efter operationen kan du løft og bære lette genstande igen, hvis du ikke har smerter. Også cykel- og gåture kan du påbegynde få dage efter din operation, så længe du er smertefri. Efter en uges tid kan du begynde med fysiske aktiviteter, såsom fitness, gymnastik og sport. Svømmetræning kan du påbegynde efter en til to uger, hvis dine sår er helet og sårskorpen er væk.
Risici du skal være opmærksom på ved en fedtsugning af lægge
En fedtsugning af læggen er en mindre kosmetisk behandling, der er forbundet med meget få risici. Dog kan komplikationer, gener og bivirkninger påstå, selvom der er tale om en mindre operation. Komplikationer i forbindelse med behandlingen opstår kun i få tilfælde og bivirkninger kan opstå i løbet af helingsprocessen i de første tre måneder, men vil aftage.
Derfor bør du følge lægens vejledning og anvisninger særligt i de første uger og måneder, for at mindske risikoen for komplikationer og gener. Du bør også holde dig i ro, når du er nyopereret, så kroppen får lov at hele og du får det pæneste resultat.
Forud for din behandling, prioriterer vi, at du kender til risiciene ved din behandling. Disse vil vi gennemgå med dig under den indledende konsultation. Ønsker du at læse mere om bivirkningerne ved en fedtsugning, kan du læse om det på vores overordnede side for fedtsugninger, og læse om risici, der kan forekomme ved en operation under vores Patientinfo.
Priser og finansiering af en fedtsugende behandling af lægge
En fedtsugning af lægge starter fra 20.000 kr. og vil herefter stige i pris, hvis du vælger at kombinere fedtsugningen med en anden behandling. Du kan se vores priser nedenfor.
Du kan let finansiere din fedtsugning af dine lægge med en rentefri finansieringsaftale hos Roskilde Privathospital. Finansieringsaftalen er tilpasset den enkelte patient, så vi kan med sikkerhed finde en aftale, der passer til dig.