hero banner image
Forside Bryst > Brystreduktion
Speciallæge Anne K. L. Stellander
Forløbet ved en brystreduktion

Indholdsfortegnelse

Brystreduktion

På Roskilde Privathospital er vi specialister i brystreducerende operationer, og vi har over 30 års erfaring. Behovet for en brystreducerende operation kan både opstå hos mænd og kvinder, men behandlingsmetoderne er dog forskellige. På denne side kan du læse alt, hvad du behøver at vide om brystreducerende operationer. For brystreducerence operation hos mænd kan du læse mere under gynækomasti.

sygemelding
Typisk 1-2 uger
Operationstid
1,5-2 timer
Tid på klinikken
6-7 timer

Indholdsfortegnelse

Se de flotte resultater

Her kan du se nogle af de resultater, som vores kirurger har lavet. Til forundersøgelse tager kirurgen altid udgangspunkt i dine ønsker og vejleder dig derefter. Det handler om at få dine ønsker, det æstetiske og kirurgien til at spille sammen. Så det er i overenstemmelse med dit drømmelook.

Tap for at se før-billede

Efter
Før Klik og se mere

Brystløft uden implantat, Brystreduktion, Brystvortekorrektion

Efter
Før Klik og se mere

Brystløft, Brystløft uden implantat, Brystreduktion

Efter
Før Klik og se mere

Brystløft uden implantat, Brystreduktion, Brystvortekorrektion

Efter
Før Klik og se mere

Brystløft, Brystløft uden implantat, Brystreduktion, Brystvortekorrektion

Reduktion af brystvæv, brystvorte. Der er også foretaget et løft.

Loading…

Lad os tage en snak om mulighederne

Mie Klink
Mie Klink

Lægesekretær

Mie Klink

Lægesekretær

Ring på 46325005

Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08:00-15:00, Fredag 08:00-13:00

20+

års erfaring

2.000+

Patienter årligt

4,9

på trustpilot

50

behandlingstyper

Garanti

Behandlingsforløbet

Når du vælger Roskilde Privathospital, er du garanteret:

  1. Samme kirurg til både forundersøgelse og operation
  2. Overnatning ved større operationer: Ved større operationer tilbyder vi overnatning med fuld forplejning.
  3. 5 års tryghedsgaranti ved brystoperationer med brystimplantater eller tilkøb 8 års trygshedgaranti
  4. Implantatkortopbevaring i 20 år: Vi gemmer dit implantatkort i 20 år efter operationen, så du kan få dit implantat sikkert udskiftet af vores kirurger ved eventuelle komplikationer.
  5. En eventuel re-operation indenfor 12 måneder: Du tilbydes en re-operation, hvis kirurgen vurderer, at resultatet ikke er som forventeligt. Det er en forudsætning, at der ikke er sket en signifikant vægtændring.
  6. Tryghed efter din operation: En sygeplejerske står til rådighed, som du kan ringe til i dagtimerne og derudover får du akutnummer til kirurgen.
  7. Lovpligtig patientforsikring: Vi er dækket af obligatorisk patientforsikring for alle operationer foretaget i Danmark. Dette giver dig ekstra tryghed.
  8. Ekstra kontroller ud over de obligatoriske efter operation, hvis du har behov for det.

→ Læs mere om kvalitet og tryghed 

Slider Image

Hvad er en brystreducerende operation?

En brystreducerende operation er en operation, hvor man via kirurgi reducerer størrelsen på en kvindes bryst. Der kan være flere årsager til, at man ønsker at få reduceret brysterne. Dette vil vi komme nærmere ind på i følgende afsnit.

Er du mand og ønsker en brystreducerende operation? Så læs mere på vores side om gynækomasti.

Brystreduktioner hos kvinder

Hos nogle kvinder vokser brysterne hele livet og der kan derfor være flere grunde til, at man ønsker at få mindsket størrelsen på sin barm. Lige såvel som mange kvinder drømmer om at få større bryster, og hertil få foretaget brystforstørrende operationer med implantater af silikone eller med eget fedt, så er du måske en af mange, der ønsker at få lavet brysterne mindre.

Er du en af de kvinder, der oplever gener pga. store bryster? Mange kvinder oplever en eller flere af nedenstående gener:

  • Smerter i nakken
  • Smerter i skulderne
  • Smerter i og omkring brystet
  • Problemer med at motionere på grund af deres barm
  • Dybe mærker i skulderen efter at have haft bh på
  • Svamp under brysterne

Derudover kan meget store bryster også have en betydning for ens selvtillid, hvis man ikke er tilfreds med sin krop. Ved at foretage en brystreducerende operation kan man både mindske eller fjerne de fysiske gener og derudover øge selvværdet fordi man får de bedre med sin egen krop og sit udseende.

En anden fordel ved en brystreduktion, er at man kan forbedre brystets form og foretage et brystløft samtidig.

Hvordan forløber en brystreducerende operation?

En brystreduktion er en større brystoperation.

Når du er patient hos os prioriterer vi i høj grad, at du kender til hele dit behandlingsforløb. Vi ved af erfaring at man som patient bliver mere afklaret med behandlingsforløbet, når de kender hele forløbet. Derfor fastlægger vi et personligt tilpasset forløb under den indledende konsultation, hvor du kan se alle faser i behandlingsforløbet. 

For at du har en fornemmelse af, hvordan et behandlingsforløb almindeligvis ser ud, har vi I de følgende afsnit samlet en oversigt over, hvordan en behandling med brystreduktion kan se ud.  

Vi vil her guide dig igennem de forskellige trin i hele forløbet hos Roskilde Privathospital: 

  • Den indledende konsultation
  • Behandlingsmuligheder ved brystreducerende operationer
  • På operationsdagen
  • Efter operationen
  • Risici for bivirkninger efter behandlingen

Den indledende konsultation

Første skridt i en eventuel behandling er en indledende forundersøgelse. Her møder du den kirurg, der følger dig hele vejen. Det er samtidig din mulighed for at få stillet alle de spørgsmål, som du måtte have. Sammen sørger vi for at få afstemt både dine og ikke mindst vores forventninger til et eventuelt resultat samt at få drøftet, hvilken behandlingsmulighed der er den bedste i netop dit tilfælde.

I løbet af den indledende forundersøgelse vil du sammen med en af vores specialister i øjenlågsoperationer få tilrettelagt et personligt tilpasset behandlingsforløb. Her vil det også være muligt at kombinere behandlingen med en anden behandling for at opnå det ønskede resultat. 

Sammen med vores plastikkirurg vil risici for bivirkninger efter behandlingen også blive gennemgået.

Behandlingsmuligheder ved brystreducerende operationer

Ved en brystreducerende operation fjerner man den overskydende hud og brystvæv fra brystpartiet. Hos Roskilde Privathospital benytter vi os af to forskellige behandlingsmetoder til at operere vores patienters brystparti mindre:

  • Metode der giver ar rundt langs brystvorten, midtlinjen samt fold under brystet.
  • Metode der giver ar omkring brystvorten – med reducering og løft af bryst på samme tid.

Den første metode er den mest almindelige og anvendte af de to metoder. Her får du et ar omkring brystvorten, et ar fra brystvorten og ned langs midtlinjen og ned til folden under brystet, hvor der også vil komme et lille ar.

Den anden metode er mere elegant. Her kan man både reducere brystet – eventuelt i tilslutning til en fedtsugning – og  senere løfte brystet med et ar, der oftest kun er lokaliseret rundt om brystvorten. Det er dog ikke alle, der egner sig til sidstnævnte metode. Oftest er denne metode begrænset til yngre kvinder uden karsprængninger på brystet og med elastisk hud. Dette vil man dog vurdere ved den indledende forundersøgelse, som går forud for enhver behandling. Har du et ønske om at få korrigeret for flade brystvorter eller indadvendte brystvorter aftaler ud det med kirurgen.

På operationsdagen

På selve operationsdagen skal du indfinde dig på vores klinik. Her vil du blive mødt af vores personale og ført til operationsstuen. Selve operationen vil foregå under fuld bedøvelse og vare 2-3 timer. Umiddelbart efter behandlingen er det vigtigt, at du kommer på benene igen, og derfor vil vi sørge for, at du kan komme til at bevæge dig rundt. Du vil typisk være indlagt indtil den efterfølgende dag, hvorefter du kan tage hjem.

Efter operation

I tiden efter operationen kan der forekomme smerter og hævelse i det behandlede område. Dette er helt normalt og vil aftage med tiden. Der er dog alligevel en række ting, som du skal være opmærksom på i tiden efter din operation. Man vil typisk føle ømhed i brystet, og misfarvning kan forekomme på det opererede sted. Brystet kan derudover være hævet i op til to måneder efter operationen.

Trådene opløses af sig selv og man kommer ind til kontrol efter 2 uger på klinikken, hvor der bliver kigget på helingen og spørgsmål afklares. Det er vigtigt, at arrene beskyttes i 3 måneder efter operationen med støtte-bh og micropore plaster, som du får med herfra. Du har en kontrol hos din kirurg efter 3-6 måneder. Efter 6 måneder vil dit bryst være helet så godt, at du nu kan se det endelige resultat af din behandling.

Dette skal du undgå i tiden efter operationen

I tiden umiddelbart efter operationen er der en række ting, du skal være særligt opmærksom på. Vi anbefaler, at du undgår at løfte tunge ting og specielt systematiske løft i form af gymnastik, fitnesstræning, vægtløftning og flytning. Det er altså primært bevægelser med armene oppe over hovedet, som du bør undgå i to måneder efter operationen. Dette er for at skåne arrene omkring brystet. Derudover bør du anvende bh både om dagen og om natten i de første tre uger, og herefter i dagtiden i totalt tre måneder efter operationen.

Herudover er det vigtigt, at du venter med at tage sol eller at gå i solarium til efter de sidste tråde er fjernet. Arrene må ikke få sol i 12 måneder. Men selv efter trådene er fjernet, er det vigtigt, at arrene beskyttes i mindst 6 måneder efter operation – i hvert fald så længe de er røde. Hvis du har været igennem en brystreducerende operation, så bør du først påbegynde gymnastik, svømning eller anden sport seks uger efter operationen. Dette skyldes, at det som udgangspunkt skal undgås, at armene strækkes op over hovedet, da det kan gøre arrene værre, eller da du kan risikere at strække i dem.

Sådan er forløbet

Forundersøgelse

Operationsdagen – sådan foregår det

Skal du opereres her på Roskilde Privathospital, og vil du læse mere om, hvordan det i praksis fungerer, når du skal opereres i fuld bedøvelse? Så læs med her og få svar på dine spørgsmål. Er der stadig noget, som du er i tvivl om, så er du altid meget velkommen til at kontakte os […]

Læs mere
Forberedelse

Cilies BFO: ”Jeg kan være fysisk aktiv uden problemer, og jeg føler mig utrolig feminin”

Hvad betyder det at være glad for sin krop og for ens selvværd? For Cilie, som til daglig studerer, betyder det en del. Og hun opsøgte Roskilde Privathospital, fordi hun ønskede sig en brystforstørrende operation. Læs med her. Plastikkirurg, Javed Akram og Cilie talte de forskellige muligheder grundigt igennem. Herunder størrelse og form og Cilie fik set […]

Læs mere
Narkose

Fuld narkose – er det farligt?

Skal du opereres her på Roskilde Privathospital, og vil du læse mere om, hvordan det i praksis fungerer, når du skal opereres i fuld bedøvelse? Så læs med her, hvor vores anæstesilæge, Andrei Poukinski giver dig svar på dine spørgsmål. Fuld narkose hedder på lægesprog generel anæstesi. Anæstesi handler om din sikkerhed og tryghed “Jeg […]

Læs mere
Operation

Sådan foregår forundersøgelsen

Forundersøgelsen er første skridt inden din kosmetiske operation. Forundersøgelsen sikrer, at du har fået den bedste rådgivning af vores specialister. Det er udelukkende vores erfarne speciallæger i plastikkirurgi der udfører forundersøgelser og operationer. 1. Grundig vejledning Her taler vi om dine ønsker, du deler dine helbredsoplysninger, og I afstemmer forventinger. Din anatomi og din alder […]

Læs mere
Efterforløb og resultat

Før din operation – din huskeliste

Glæder du dig til at blive opereret her på hospitalet, men er du i tvivl om, hvordan du forbereder dig bedst muligt?  Læs denne grundigt inden din operation 1-2 måneder før operationen a. Hold pause med medicin og naturmedicin Til forundersøgelsen beslutter kirurgen, om du skal holde pause med noget af din vanlige medicin inden operationen. […]

Læs mere

Relateret til denne operation

Sådan foregår forundersøgelsen
Læs mere
Overvejer du en brystreduktion?
Læs mere
Før din operation – din huskeliste
Læs mere

Risici for bivirkninger og komplikationer efter behandlingen 

Uanset om du får en brystreduktion, et brystløft eller en anden type behandling vil der være en risiko for at bivirkninger kan opstå. 

Milde bivirkninger kan omfatte rødme, kløe, ømhed og hævelse i det behandlede område. Disse bivirkninger oplever de fleste efter en behandling. De milde bivirkninger er ikke farlige og mindskes i løbet af ugerne efter operationen. Dette sker i takt med at operationsområdet heler og er ufarligt. 

Brystoperation på Roskilde Privathospital

Efter en operation er der en lille risiko for at svære bivirkninger kan opstå. Dette sker dog kun i meget få tilfælde. Komplikationer er f.eks. allergiske reaktioner, infektion og blødning i det behandlede område. Oplever du en eller flere af ovenstående bivirkninger i dagene og ugerne efter behandlingen hos os bør du kontakte os. På den måde kan vi hurtigt tage hånd om det og give den nødvendige behandling.  

Ønsker du at få en brystreduktion vil risici for bivirkninger blive gennemgået sammen med en af vores specialister inden du begynder et behandlingsforløb på vores privathospital.

Specielt for brystreduktion er der en meget lille risiko, at følgende bivirkninger kan opstå: 

Komplikationer

  • Assymetri mellem brysterne
  • Føleforstyrelser
  • Infektion
  • Vævsdød

Godt at vide

Du kan få mindre bryster ved en brystreduktion. En brystreduktionsoperation er en kirurgisk procedure, hvor overskydende væv og fedt fjernes fra brysterne for at reducere størrelsen. Dette kan hjælpe med at lindre ubehag og smerte, der kan være forbundet med store bryster. Samtidig kan det give en pænere form på brystet og løfte brystet.

Da brystreduktion er en kirurgisk procedure, er det normalt at forvente noget ubehag og smerte i de første dage efter operationen. Derfor får du smertestillende med. Mildere smerter, som kan klares med håndkøbsmedicin, kan vare i nogle uger. Patienter kan forvente at føle ømhed og en følelse af stramning i brystområdet, og nogle kan også opleve hævelse, blå mærker og smerter.

Som med enhver kirurgisk procedure kan der være visse bivirkninger og risici forbundet med brystreduktion. Risikoen for alvorlige bivirkninger ved en brystreduktion er generelt lav, men det er vigtigt at forstå og diskutere eventuelle risici og mulige bivirkninger med en kvalificeret kirurg før operationen.

En brystreduktion kan i nogle tilfælde påvirke evnen til at amme da kirurgi involverer fjernelse af brystvæv og kan påvirke brystkirtlerne og brystvorternes evne til at producere og udskille mælk. Men det afhænger af omfanget af den specifikke operation. Der er forskellige teknikker, der kan bruges til at bevare så meget brystvæv som muligt. Det er derfor vigtigt at drøfte dine planer om graviditet og amning.

Ja, normalt vil en brystreduktionsoperation også omfatte et brystløft. Brystreduktion og brystløft er to beslægtede, men forskellige operationer, der ofte udføres samtidigt.

En brystreduktion er en permanent behandling. Dog kan resultatets varighed påvirkes af livsstilsmæssige faktorer. F.eks. hvis en vægtforøgelse finder sted vil brysternes fedtvæv i mange tilfælde også øges, hvilket får brysterne til at blive større.

Prisen på en brystreduktion afhænger af, hvor meget dit bryst skal løftes i forbindelse med selve brystreduktionen.

Der er specifikke krav, du skal opfylde for, at du kan få tilskuddet. Undersøg derfor mulighederne hos egen læge og/eller hos din private sygeforsikring. Du kan desværre ikke få tilskud gennem Roskilde Privathospital.

Ved enhver kirurgisk procedure er der en risiko for komplikationer. Ved en brystreduktion foretaget på Roskilde Privathospital, er risikoen lav. Opstår der komplikationer i form af blødning eller infektion, tager vi hånd om det.

Vil du vide endnu mere om behandlingen?

Første gang vi mødes, snakker vi dine ønsker igennem og giver dig den bedste rådgivning.