Forløbet ved en operation efter stortvægttab
Indholdsfortegnelse
Plastikkirugi efter stort vægttab (MWL) på Roskilde Privathospital
Et stort vægttab er en kæmpe livsbedrift. Men for mange efterlader det løs og hængende hud, der kan gøre hverdagen besværlig – og som ingen mængde træning kan rette op på. Hos Roskilde Privathospital tilbyder vi specialiseret plastikkirurgi efter stort vægttab, så du kan komme i mål med den krop du ønsker. Vi kalder det MWL-kirurgi (Massive Weight Loss-kirurgi) – en samlet betegnelse for de plastikkirurgiske indgreb, der fjerner overskydende hud og genopretter kroppens konturer efter et massivt vægttab.
Indholdsfortegnelse
Lad os tage en snak om mulighederne
Mie Klink
Lægesekretær
Mie Klink
Lægesekretær
Ring på 46325005
Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08:00-15:00, Fredag 08:00-13:00
kontakt@roskildeprivathospital.dk
Behandlingsforløbet
Når du vælger Roskilde Privathospital, er du garanteret:
- Samme kirurg til både forundersøgelse og operation
- Overnatning ved større operationer: Ved større operationer tilbyder vi overnatning med fuld forplejning.
- 5 års tryghedsgaranti ved brystoperationer med brystimplantater eller tilkøb 8 års trygshedgaranti
- Implantatkortopbevaring i 20 år: Vi gemmer dit implantatkort i 20 år efter operationen, så du kan få dit implantat sikkert udskiftet af vores kirurger ved eventuelle komplikationer.
- En eventuel re-operation indenfor 12 måneder: Hvis kirurgen ved en faglig vurdering finder, at resultatet afviger fra det forventelige kirurgiske resultat, kan der tilbydes en korrigerende re-operation. Det er en forudsætning, at der ikke er sket væsentlige ændringer, såsom betydelig vægtændring. Bemærk venligst, at ændret æstetisk præference, ønske om yderligere ændringer eller ønsket om et andet kosmetisk udtryk efter operationen ikke er omfattet. I sådanne tilfælde vil en eventuel ny operation blive betragtet som et nyt kosmetisk indgreb.
- Tryghed efter din operation: En sygeplejerske står til rådighed, som du kan ringe til i dagtimerne og derudover får du akutnummer til kirurgen.
- Lovpligtig patientforsikring: Vi er dækket af obligatorisk patientforsikring for alle operationer foretaget i Danmark. Dette giver dig ekstra tryghed.
- Ekstra kontroller ud over de obligatoriske efter operation, hvis du har behov for det.
→ Læs mere om kvalitet og tryghed
Hvad er plastikkirurgi efter stort vægttab?
Når du taber dig hurtigt eller meget – fx efter en fedmeoperation (bariatrisk kirurgi) eller ved intensiv slankekur – mister huden sin elasticitet og kan ikke trække sig tilbage. Resultatet er løs, hængende hud på maven, lårene, overarmene, brystet og ryggen.
Plastikkirurgi efter stort vægttab – også kaldet postbariatrisk kirurgi eller MWL-kirurgi – er en serie af kirurgiske indgreb, der:
- Fjerner overskydende hud og fedtvæv
- Opstramme den underliggende muskulatur
- Genopretter kroppens naturlige proportioner og konturer
- Lindrer gener som hudeksem, infektioner og ubehag fra hængende hudlapper
Det er ikke kosmetik for kosmetikkens skyld. For mange patienter er det en nødvendig afslutning på en lang rejse mod et sundere liv.
Løs hud efter vægttab – hvorfor opstår det, og hvad kan du gøre?
Løs og hængende hud er en af de mest frustrerende konsekvenser af et stort vægttab. Du har gjort alt det rigtige – tabt dig, forbedret dit helbred, ændret din livsstil – og alligevel ser kroppen ikke ud, som du havde forventet. Det er ikke et spørgsmål om slaphed eller manglende indsats. Det er biologi.
Hvorfor strammer huden ikke af sig selv?
Huden har en naturlig elasticitet, men den har sine grænser. Når du har været svært overvægtig i længere tid, bliver hudens kollagen- og elastinfibre gradvist nedbrudt af det vedvarende stræk. Jo længere tid du har båret den ekstra vægt, jo ældre du er, og jo hurtigere vægttabet sker – jo sværere er det for huden at regenerere sig selv.
Resultatet er overskydende hudlapper, der hænger og folder sig. De forsvinder ikke med træning, stramningscreme eller tid. Den eneste effektive løsning er kirurgisk fjernelse.
De mest efterspurgte indgreb efter stort vægttab
Alle kroppe er forskellige, og behovet for korrektioner varierer. Typisk er der tale om en kombination af indgreb, der planlægges individuelt sammen med din plastikkirurg. De hyppigste er:
Maveplastik (abdominoplastik)
En af de mest efterspurgte procedurer efter stort vægttab. Vi fjerner det overskydende skind og fedt på maven og stramme bugvæggen op, så du får en flad og fast mave. Ved et massivt vægttab udføres typisk en udvidet maveplastik, der også omfatter venusbjerg og hofter.
→ Læs mere om maveplastik.
Lower bodylift (360° bodylift)
En lower bodylift behandler maven, venusbjerget, hofterne, den nedre ryg, balderne og yderlårene i ét samlet indgreb. Det er den mest komprehensive løsning til patienter med udbredt hudoverskud rundt om hele taljen.
Brystoperationer
Kvinder oplever ofte, at brysterne mister fylde og sætter sig efter et stort vægttab. Mænd kan udvikle kirtelvæv, der giver ‘hængende bryster’. Vi tilbyder brystløft med eller uden implantat (kvinder) og brystkirurgi til mænd (gynækomasti/brystoperation).
Brystløft (mastopeksi) – opstramning og løft af slappet brystvæv
Brystforstørrelse med implantat kombineret med brystløft
Brystoperation for mænd – fjernelse af overskydende hud og kirtelvæv
→ Læs mere om brystoperationer.
Armplastik (brakioplastik)
Hængende hud på indersiden af overarmene – populært kaldet ‘vinger’ – er et hyppigt problem efter stort vægttab. Ved en armplastik fjerner vi det overskydende skind og former armen til et fastere udseende.
Lårplastik (inderlårsplastik)
Løs hud på inderlårene giver mange gener i hverdagen – gnidning, udslæt og ubehag. Ved en lårplastik fjernes det overskydende skind, og lårene løftes og opstrammes.
→ Læs mere om arm og lårplastik.
Rygoperation (upper bodylift)
Hængende hud på ryggen og under armhulerne er et underkendt problem. En upper bodylift kombinerer brystrygning med fjernelse af det overskydende skind på den øvre ryg.
Er du klar til MWL-kirurgi? Krav og kriterier
For at opnå det bedste og mest sikre resultat er det vigtigt, at du opfylder en række kriterier, inden vi kan tilbyde et indgreb. Vi vurderer dig individuelt, men de generelle retningslinjer er:
| Kriterium | Krav |
|---|---|
| Vægttab | Minimum 15 BMI-points fra din maksimalvægt |
| BMI på operationstidspunktet | Under 30 (ideelt under 27) |
| Vægtstabilitet | Minimum 3–6 måneder med stabil vægt |
| Efter fedmeoperation | Mindst 18 måneder efter det bariatriske indgreb |
| Rygestop | Minimum 6 uger røgfri inden operationen |
| Almen helbredstilstand | Velbehandlet diabetes, blodtryk og øvrige kroniske lidelser |
| Psykisk parathed | Realistiske forventninger og god psykisk stabilitet |
Opfylder du alle krav, men det offentlige kan ikke overholde behandlingsgarantien? Hos Roskilde Privathospital kan du muligvis benytte din ret til behandling på privathospital via din regions sygesikring. Kontakt os for vejledning.
Bivirkninger og risici ved MWL-kirurgi
Når man fjerner store mængder overskydende hud efter et vægttab, er det vigtigt at kende både de forventede følgevirkninger og de sjældne risici:
Almindelige følgevirkninger (Forventede):
- Hævelse og blå mærker: Forsvinder gradvist i ugerne efter operationen.
- Føleforstyrrelser: Midlertidig følelsesløshed i huden er normalt og aftager typisk over 6-12 måneder.
- Lange ar: Ved MWL bytter man løs hud ud med ar. Vi placerer dem strategisk (f.eks. i trussekanten), så de lettest kan skjules.
Specifikke risici ved MWL:
- Sårhelingsproblemer: Da huden efter et stort vægttab ofte er mindre elastisk, kan små områder i sårlinjen være længere om at hele.
- Væskeophobning (Serom): Kroppen kan danne sårvæske i de opererede områder, som i nogle tilfælde skal tømmes hos kirurgen.
Sjældne komplikationer:
- Infektion eller blødning: Ses hos under 1 % og kræver hurtig behandling.
- Vævsdød (Nekrose): En risiko især for rygere, hvorfor rygestop 2 måneder før og efter er et ufravigeligt krav hos os.
Tryghed hos os: Med over 30 års erfaring og vores omfattende tryghedsgaranti er du i de mest sikre hænder under hele dit forløb.


Operation på Roskilde Privathospital
Potentielle komplikationer
- Asymmetri
- Efterblødning
- Føleforstyrrelser
- Ujævn hud
- Infektion
FAQ
Vil du vide endnu mere om behandlingen?
Første gang vi mødes, snakker vi dine ønsker igennem og giver dig den bedste rådgivning.