Patientinfo

Huskeliste før operation

Huskeliste før din operation

Læs denne grundigt inden din operation

1-2 måneder før operationen

a. Hold pause med medicin

Til forundersøgelsen beslutter kirurgen, om du skal holde pause med noget af din vanlige medicin inden operationen. Det kan fx være blodfortyndende medicin som hjertemagnyl eller Marevan.

b. Hold pause med fiskeolie, ingefær og andet naturmedicin 2 uger før operationen

c. Undgå rygning

Undgå rygning 2 måneder før og efter operationen, da rygning medfører markant større risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Du kan alternativt bruge rygestopmedicin fx nikotinplaster eller nikotintyggegummi

d. Har du sukkersyge?

Skal du opereres inden kl. 12, må du ikke tage hverken insulin eller diabetes tabletter om morgenen på operationsdagen.

e. Ændringer i dit helbred

Når du møder ind til operationen, er det vigtigt, at du føler dig sund og rask. Du skal hurtigt kontakte os på 4632 5005 hvis du:

  • Har ændringer i din vanlige medicin
  • Oplever ændringer i din almene tilstand, dette gælder også forkølelse og feber.
  • Har fået større tandoperationer fx rodbehandling mindre end 2 uger før operationen.
  • Får sårdannelser eller betændelser
  • Er blevet gravid

7 dage før operationen

Bemærk, at som Sundhedsstyrelsen foreskriver, skal der være en betænkningstid på 7 dage, før et kosmetisk indgreb kan foretages. Ved mindre indgreb som fjernelse af modermærker, små knuder, arkorrektioner, Botox- og Restylaneinjektioner, karbehandlinger og lingende er der en  betænkningstid på 2 dage.

 

24 timer før operationen

Foregår din operation i lokalbedøvelse, skal du ikke faste. Derimod er det vigtigt at få noget at spise og drikke og tage din vanlige medicin, som du plejer.

Foregår din operation i fuld bedøvelse, skal du møde fastende til operationen.

Her kommer en huskeliste, så du er forberedt:
  1. Du skal faste 6 timer før operation. Tager du slankemedicin fx Wegovy eller Ozempic skal du faste 8 timer før. Her SKAL du kun drikke gennemsigtige væsker såsom vand, saft og te uden mælk – gerne sukkerholdige klare drikke. De sidste 2 timer før operationen må du hverken spise eller drikke.
  2. Fjern makeup, neglelak og kunstige negle på pegefingrene
  3. Tag et grundigt bad med sæbevask med klorhexidinsæbe både af ansigt og hår for at minimere infektion om aftenen eller om morgenen. Du kan købe klorhexidinsæbe på apoteket.
  4. Undlad at smøre dig ind i creme og at bruge deodorant
  5. Efterlad smykker derhjemme og fjern piercinger
  6. Ingen kontaktlinser
  7. Tag ikke anden medicin end det aftalte med hospitalet
  8. Ingen alkohol. Vi fraråder, at du indtager alkohol i 24 timer op til din operation.
  9. Sukkersyge og blodtryksforhøjelse skal være velreguleret
  10. Medbring medicinskema og din vanlige medicin i originalindpakninger
  11. Ingen tykkegummi eller pastiller i munden, når du skal faste ved fuld narkose
  12. Tag bekvemt tøj på og medring læbepomade, tøfler og morgenkåbe ved indlæggelse. Tøjet skal kunne tåle gul farve, da desinfektionsmidlet kan smitte af de første dage. 

 

På operationsdagen

Operationen betales senest 14 dage før booket operation. Hvis du aflyser din operation senere end 7 dage før operationen, skal der betales et honorar på 5.000 kr. til at dække vores udgifter. I tilfælde af sygdom og såfremt du kan påvise en lægeerklæring, skal du ikke betale aflysningsgebyret.

Mød 30 minutter før på hospitalet før din operation. Her bliver du taget godt imod af vores sekretærer. Når du har afregnet for operationen vil du blive ført ind på en af vores hospitalsstuer. Her vil narkoselægen informere dig om forløbet herunder bedøvelse.

Sygeplejersken udleverer hospitalstøj, armbånd med navn og CPR-nummer på dig og du vil få forebyggende smertestillende medicin og lagt drop. Du vil blive undersøgt af den opererende læge, og hvis du skal i fuld bedøvelse vil anæstesilægen undersøge dig. 

Plastikkirurgen vil tilse dig og tegne med tusch i det område der skal behandles. Når operationsstuen melder klar bliver du hentet og ført ind på operationsstuen, hvor du bliver lagt i fuld bedøvelse og herefter starter operationen. 

 

Opvågning efter operationen

Når man bliver opereret, får man gult sprit på kroppen. Det kan godt sætte sig i undertøj og sengetøj i dagene efter. Det er lettest at få væk ved blot at gøre de farvede områder våde med almindeligt husholdningssprit inden vask. Er der eventuelt resterende gul farve efter vask, skal det blot hænges ud i lyset et par dage, så forsvinder den gule farve typisk af sig selv.

Hvis der er aftalt indlæggelse, udskrives du enten samme dag om aftenen eller næste morgen afhængig af din almentilstand og operationstidspunktet. Herefter koster ekstra indlæggelse 3.500 kr. pr. døgn, medmindre det er lægeligt nødvendigt. Du må ikke køre bil efter en evt. operation, da du oftest vil have indtaget smertestillende og/eller beroligende medicin på klinikken. Du bør have en ledsager med på hjemturen, hvad enten du tager tog, bus eller taxa. Du bør heller aldrig være alene om natten, når du er nyopereret.

Dagene efter operationen

Dagen efter din operation vil du blive ringet op af en af vores sygeplejersker, der tjekker op på, at alt er, som det skal være. Har du nogle spørgsmål, vil du få mulighed for at stille dem her. Opstår der problemer, kan du kontakte klinikken på tlf.: 46325005. Du vil også få udleveret din kirurgs telefonnummer, som du kan anvende i akutte tilfælde i dagene efter operationen.

Der er altid en risiko forbundet med en operation, uanset hvor velkvalificerede og omhyggelige dine behandlere er. Komplikationer efter operation såsom infektion og blodpropper er ekstremt sjældne, men kan forekomme. Det er derfor vigtigt, at blodtrykket er normalt, og at patienten ikke er urolig under operationen. Derfor er det vigtigt, at man får så meget medicin, at indgrebet bliver så smertefrit som muligt. Endvidere tilrådes ro de næste par dage efter operationen.

I øvrigt er det vigtigt, at man er i god helbredstilstand og nøje følger kirurgens instruktion for at reducere eventuelle komplikationer. Du skal tage antibiotika, hvis dette er ordineret af klinikken. Så længe dine ar er røde, bør de ikke udsættes for sol. En undtagelse er dog arrene ved en brystforstørrende operation, nærmere bestemt det ar der ligger inde i det brune i brystvorten. Her må du gerne få sol efter 1 måned, da man i stedet for et lille hvidt ar ofte får et brunt ar, der ligner den øvrige brystvorte.

Ved forespørgsel til indlagte patienter bedes du venligst ringe på tlf.: 4632 5001. Hvis du er i tvivl om det mindste, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os.

Tobaksrygning

Tobaksrygning ?

Det anbefales på det kraftigste at ophøre med rygning 2 måneder før og 2 måneder efter operationen. Rygning får nemlig de små blodkar, der forsyner vævet, til at trække sig sammen. Derved kommer der mindre ilt og mere bindevæv. Ligeledes har arrene en tendens til at blive brede ved rygning.

Ved alle operationer er der en minimal risiko for alvorlige komplikationer som blodpropper. Denne risiko øges ved tobaksrygning, hvorfor det er vigtigt, at man følger disse anbefalinger.

Hvad med udskrivelse?

Hvornår bliver man udskrevet fra klinikken?

Som regel bliver man udskrevet mellem kl. 7.30-8.00 den næste morgen, hvis man har indlæggelse med en overnatning. Det er vigtigt med dette tidspunkt, da man på klinikken må kalkulere med sengene til næste hold operationspatienter. Det skal dog siges, at vi sender aldrig patienter ud af døren, medmindre det er lægeligt forsvarligt – vores højeste prioritering er din sikkerhed. Dagen efter din operation vil vi ringe dig op og tjekke op på, at alt er, som det skal være. 

Smerter

Smerter

Det er individuelt, hvor mange smerter man vil have efter et kirurgisk indgreb. Nogle patienter vil opleve et højt smerteniveau – specielt i den første uges tid efter operationen. Er smerteniveauet fortsat højt efter en uge, bedes du kontakte klinikken.

Medicin

Medicin

Man får medicin med hjem fra klinikken, så man kan klare sig de første par dage. Herefter kan recept indtelefoneres. Det er altid vigtigt at holde sig i kontakt med klinikken, hvis der er noget, man er i tvivl om. Man bør have Panodil, Pamol eller Kodipar derhjemme.

Det er vigtigt at tage den ordinerede medicin i begyndelsen – dvs. de første 2-3 dage – også selvom man ikke synes, der er behov for det. Erfaringen viser, at kraftig smertemedicin i begyndelsen nedsætter ubehaget og smerterne efter operationen, så man ikke når at komme ind i en ond cirkel, der kan være vanskelig at bryde rent smertemæssigt.

Bad

Hvornår må man gå i bad ?

Du må tage brusebad 2 dage efter operationen – undtagen hvis der er lagt dræn. De stykker tape (Micropore) som sidder på sårene, bør du lade være. Når plastrene er tørre, tages evt. bandage på igen.

Aktivitet efter operationen

Hvor meget må man bevæge sig ?

Man skal tage det stille og roligt de første par uger og lytte til sin krop – er der noget, der gør ondt, bør man afholde sig fra disse bevægelser. Vigtigst er det at „lytte til sin krop“ og følge de retningslinjer, som er angivet i den patientvejledning, man får udleveret på klinikken.

Arbejde efter operationen

Hvornår må man begynde at arbejde ?

Dette afhænger af, hvad ens arbejde består af. Har man et stillesiddende arbejde på et kontor, kan man som ofte gå på arbejde efter 1-2 uger. Er man gymnastiklærer, fitnessinstruktør mv., så bør man vente til efter 3 uger – allerhelst 6 uger, før man starter op igen.

Sport efter operationen

Hvornår må man dyrke sport og gymnastik ?

Du må gå ture, når du har lyst. Cykelture er tilladt efter 1-2 uger. Efter 3-4 uger kan du dyrke sport med hensyntagen til ømhed. Du må svømme 2-3 uger efter operationen – dog skal operationssår være helet dvs. ingen synlige sårskorper.

Bliv ringet op

Har du lyst til en uforpligtende samtale omkring dine muligheder?
Så udfyld formularen og bliv kontaktet.

    Website (required)