Almene forholdsregler ved plastikkirurgiske operationer

2 Uger Før operationen
Undgå medicin, som indeholder acetylsalicylsyre og E-vitamin, Q10, fiskeolie og levertran 2 uger før og indtil 1 uge efter operationen, da det kan give blødningstendens. Undgå alle former for naturmedicin, hvidløg, grøn the, 3 uger før en evt. operation.

Tobaksrygning er ikke ønskeligt 2 måneder før og 2 måneder efter operationen, da det forsinker sårhelingen og øger ardannelsen.

Såfremt du op til operationstidspunktet føler dig utilpas, med fx forkølelses-, influenza- eller andre symptomer, skal du kontakte klinikken så hurtigt som muligt, da operationen i så tilfælde ofte vil blive udsat. Det samme gælder, hvis du har sår eller bumser i nærheden af det område, der skal opereres,  Har du haft infektion i luftvejene, bihulerne, halsen, urinvejene, underlivet eller infektion i tand/tandkød, sår/bylder eller blå mærker, bedes du også kontakte klinikken inden operationen. Er der i øvrigt sket noget nyt, siden du har været til kontrol, er det bedre at kontakte klinikken med henblik på forespørgsel end at risikere, at operationen aflyses, når du møder til operation.

7 Dage Før operationen
Du skal være opmærksom på, at der ved kosmetiske operationer skal gå 7 dage fra, at de har modtaget mundtlig information til de giver samtykke til operation. Undtagelsesvis ved operation af modermærker, små knuder, arkorrektioner, Botox og Restylaneinjektioner og lignende – så skal der kun gå 2 dage.

24 Timer Før operationen
Du må ikke drikke alkohol, vin eller øl.
Før enhver operation skal du faste. Inden en operation/bedøvelse må man få et LET måltid, som dog ikke må indeholde mælkeprodukter, senest 6 timer før operationen. Man må drikke saftevand og te i op til 4 timer inden operationen (ikke mælkeprodukter og kaffe). Dette skal strengt overholdes. Tyggegummi og pastiller samt rygning er også forbudt i 6 timer før operationen.

På operationsdagen
Operationen betales ved indlæggelsen.
Du vil blive undersøgt af den opererende læge. I tilfælde af fuld bedøvelse vil narkoselægen undersøge dig.

Ved aflysning af operation dagen før eller samme dag som planlagt af patienten selv (dog ikke ved sygdom), skal der betales et honorar på 5000 kr.

Al form for make-up samt neglelak fjernes før operationen. Ingen creme i ansigtet ved ansigtsoperationer, og ingen cremer på huden, hvor der skal opereres. Undgå ligeledes, ved brystoperationer, at bruge deodorant. I hårområder, specielt ved maveoperation, bør hårene fjernes omkring operationsområdet 10 dage inden operationen, således at eventuelle smårifter kan nå at hele.

Undlad kontaktlinser, og efterlad smykker derhjemme. Eventuelle piercinger bør ligeledes undlades og fjernes inden operationen.

Medbring toiletsager (læbepomade), morgensko og morgenkåbe ved indlæggelser.

Tag ikke anden medicin, end der er aftalt med klinikken. Lider du af sygdomme, der kræver kronisk behandling med medicin, vil klinikkens narkoselæge i hvert enkelt tilfælde afgøre, hvorvidt du skal tage din sædvanlige medicin op til – og på operationsdagen. Sukkersyge og blodtryksforhøjelse skal være velreguleret. Medicinskema skal medbringes ved operationen. Anvender du astmamedicin, migrænemidler etc. bedes dette medbragt på operationsdagen.

Efter operationen
Når man bliver opereret, får man gulfarvet sprit på kroppen. Det kan godt sætte sig i undertøj og sengetøj senere. Det er lettest at få væk ved blot at gøre de gulfarvede områder våde med almindelig husholdningssprit inden vask. Er der eventuelt resterende gul farve efter vask, skal det blot hænges ud i lyset et par dage, så forsvinder den gule farve af sig selv.

Hvis der er aftalt indlæggelse, udskrives du enten samme dag om aftenen eller næste morgen afhængig af din almen tilstand og operationstidspunkt. Herefter koster ekstra indlæggelse kr. 3.500 pr. døgn, medmindre det er lægeligt indiceret.

Du skal tage antibiotika, hvis dette er ordineret af klinikken.
Så længe dine ar er røde, bør de ikke udsættes for sol. En undtagelse er dog arrene ved en brystforstørrende operation, det ar, der ligger inde i det brune i brystvorten. Du må meget gerne få sol efter 1 måned, da man i stedet for et lille hvidt ar ofte får et brunt ar, der så ligner den øvrige brystvorte. Du må ikke føre bil efter en evt. operation, da du oftest vil have indtaget smertestillende og/eller beroligende medicin på klinikken.

Du bør aldrig være alene om natten, når du er nyopereret. Du bør have ledsager på hjemturen, hvad enten du tager tog/bus/taxa. Efter udskrivelsen vil du få udleveret telefonnumre til den vagthavende læge, der altid gerne vil kontaktes ved evt. problemer.

Ved forespørgsel til indlagte patienter bedes du venligst ringe på tlf. 4632 5001.

Der er altid risiko forbundet med operation, uanset hvor velkvalificerede og omhyggelige dine behandlere er. Komplikationer efter operation såsom infektion og blodpropper er ekstremt sjældne, men kan forekomme.

Det er derfor vigtigt, at blodtrykket er normalt, og at patienten ikke er urolig under operationen. Derfor er det vigtigt, at man får så meget medicin, at indgrebet bliver så smertefrit som muligt. Endvidere tilrådes ro de næste par dage efter operationen. I øvrigt er det vigtigt, at man er i god helbredstilstand og nøje følger kirurgens instruktion for at reducere eventuelle komplikationer.

Hvis du er i tvivl over noget som helst, skal du endelig kontakte os.

Tobaksrygning ?

Det anbefales på det kraftigste at ophøre med rygning 2 måneder før og 2 måneder efter. Rygning får de små blodkar, der forsyner vævet til at trække sig sammen. Derved kommer der mindre ilt og mere bindevæv. Kapsel er bindevæv. Ligeledes har arrene en tendens til at blive brede ved rygning. Ved alle operationer er der en minimal risiko for alvorlige komplikationer som blodpropper. Denne risiko øges ved tobaksrygning.

Det nyopererede resultat ?

Efter at drænene er fjernet om morgenen efter operationen, kan man godt føle sig deprimeret og forskrækket. Det er almindeligt den første uge: der er en hel del væske omkring implantatet, hele brystregionen er hævet, og alt ser mærkeligt ud. Oftest synes man som helt nyopereret, at implantaterne er enten for store eller for små. Men man skal vænne sig til det nye udseende. Vent derfor med at vurdere resultatet, til der er gået et par uger efter operationen.

Det er vigtigt ikke at spekulere for meget på sit udseende de første uger, selvom det selvfølgelig kan være svært.

Hvornår bliver man udskrevet fra klinikken?

Som regel bliver man udskrevet 7.30-8.00 næste morgen, hvis man har valgt indlæggelse med 1 overnatning.

Det er vigtigt med dette tidspunkt, da man på klinikken må kalkulere med sengene til næste hold operationspatienter, ligesom vi før kl. 08 har bedst mulighed for at give patienterne tid og omsorg, inden de forlader klinikken. Man kan godt ligge et ekstra døgn, men det vil koste kr. 3500 ekstra med mindre, vi skønner, det er lægeligt nødvendigt.

I visse tilfælde hvor patienten har kvalme og er utilpas, kan man arrangere, at patienten kan ligge lidt længere, hvis man ikke umiddelbart skal bruge sengene – ellers prøver man på at finde en mulighed for hvile et andet sted.

Derfor vil det være en god idé, at pårørende, inden de afhenter patienten, ringer om morgenen til klinikken mellem kl. 7 og 7.30 før de kører hjemmefra for at høre, hvor langt patienten er nået i udskrivningsforløbet.

Smerter

Man kan have meget ondt – specielt den første uges tid, når implantaterne er lagt bag musklen; specielt hos kvinder, som har kraftige muskler, er smerterne kraftige de første 3-4 dage og begynder herefter som regel at aftage. Man har ofte mere ondt i den ene end den anden side, hvilket er naturligt, da man undertrykker smerterne i den ene side.

Der er også ofte stikkende, brændende, sviende smerter, hvilket er fuldstændig normalt. Ligeledes følelsesløshed enten i den ene side eller i begge sider. Dette skyldes, at nerverne er påvirket under operationen. Som regel aftager følelsesløsheden hurtigt – i løbet af uger – men i visse tilfælde kan den holde sig i et års tid, og i kun få % af tilfældene bliver føleforstyrrelserne permanente.

Medicin

Man får medicin med hjem fra klinikken, så man kan klare sig de første dage. Herefter kan recept indtelefoneres. Det er altid vigtigt at holde sig i kontakt med klinikken, hvis der er noget, man er i tvivl om, ligesom man altid er velkommen til at ringe direkte til kirurgen.

Man bør have Panodil, Pamol eller Kodipar derhjemme, og her må man kun tage 2 tabletter højst 4 x dagligt, da de indeholder et stof, som kan være leverskadeligt i store doser.

Herudover udleveres også muskelafslappende tabletter, som man kan tage op til 3 gange daglig. Den påvirker muskulaturen, som krampagtigt kan trække sig sammen på grund af implantatet. Afslapning af brystmuskulaturen nedsætter smerterne – derfor er det også vigtigt at tage medicinen fast, hvis det bliver ordineret – og man kan herefter supplere med stærkere smertestillende medicin, hvis det bliver nødvendigt.

Det er vigtigt at tage den ordinerede medicin i begyndelsen – dvs. de første 2-3 dage – også selvom man ikke synes, der er behov. Erfaringen viser, at kraftig smertemedicin i begyndelsen nedsætter ubehaget og smerterne efter operationen, så man ikke når at komme ind i en ond cirkel, der kan være vanskelig at bryde rent smertemæssigt.

Hvornår må man gå i bad ?

Indtil trådene fjernes efter en uge må brystet ikke blive vådt, og bandagerne bør ikke røres. Derfor tilrådes der forsigtigt bad uden at brystet bliver vådt.

Brystholder

Man får udleveret en brystholder på klinikken, som passer til den første uge.

Herefter får man besked om, hvilken type brystholder man skal anvende herefter.

Herudover udstyres patienterne, når de udskrives, med brede elastikker. Det er meget vigtigt, at man ikke flytter dem, før man får besked på det, da elastikkerne er meget vigtige med hensyn til at skabe den rigtige facon. Hvis hævelsen tiltager derhjemme, kan elastikkerne stramme så meget, at de generer huden. Kontakt derfor altid klinikken, hvis dette er tilfældet. Disse bærer man sædvanligvis 1-3 uger, ofte længere, hvis der er behov for det. Bandagerne tilrettes i flere omgange ved de ambulante kontroller.

Hvor meget må man bevæge sig ?

Man skal tage det stille og roligt den første uge og lytte til sin krop – er der noget, der gør ondt, bør man afholde sig fra disse bevægelser.

Når man får indlagt texturiserede implantater bag musklen er det vigtigt, at de får ro til at sætte sig fast. Derfor fraråder man større systematiske armbevægelser såsom rengøring og gymnastik i 6 uger.

Sådanne vil bevæge implantaterne, derved skabe irritation, og dermed også mulighed for kapseldannelse. Selvfølgelig skal man kunne bevæge armene i 6 uger, men det er de større bevægelser såsom: ophængning af vasketøj, at strække sig op til de øverste køkkenskabe etc. man skal undgå. Stille og rolige løft uden medfølgende ubehag må man selvfølgelig gerne foretage.

Vigtigst er det at „lytte til sin krop“. Efter en uges tid kan man typisk leve et normalt liv.

Hvornår må man begynde at arbejde ?

Det er igen forskelligt, hvad man laver. Har man roligt arbejde på et kontor, kan man ofte gå på arbejde efter 1-2 uger. Er man gymnastiklærer/work-out instruktør etc., bør man vente til efter 3 uger – allerhelst 6 uger, før man starter igen.

Hvornår må man dyrke sport og gymnastik ?

De færreste har lyst til de store bevægelser efter en operation. Desuden er det vigtigt, at implantaterne får nogenlunde ro i 6 uger. Man må gerne dyrke forsigtig motion, såsom ben-og maveøvelser, uden at man belaster den store brystmuskel, som ligger over implantaterne.

Cancer – implantater?

Der er ingen holdepunkter for, at silikone kan forårsage cancer. Større amerikanske undersøgelser af store befolkningsgrupper med og uden implantater har ikke fundet større hyppighed hos kvinder med brystimplantater.

Kan implantatet maskere en cancer på mammografi?

Ligger implantatet bag musklen, skygger den almindeligvis ikke væsentligt på mammografibilledet. Ligger implantatet foran musklen, kan det maskere en meget stor del af brystvævet, specielt hvis der er kapseldannelse. Derfor er det vigtigt med omhyggelige ultralydsundersøgelser ved rutinemammografier. Alle kvinder i risikogrupper og mellem 40-45 år bør få foretaget rutinemammografi før eventuel operation. Det vil altid være en god idé at supplere mammografien med ultralydsundersøgelse, fordi det giver endnu højere sikkerhed for at finde forandringer i brystvævet.

Kapseldannelse?

Kapseldannelse er heldigvis sjælden og viser sig ved, at det ene bryst eller evt. begge bliver hårdt/hårde. Alle bryster føles meget hårde for patienterne efter operationen. Dette er naturligt.

Selve kapseldannelsen viser sig sædvanligvis inden for det første år. Inden for 3 mdr. har 50 % af de patienter, der får kapseldannelse, fået det. Inden for 9 mdr. har yderligere 90%. Kapseldannelsen viser sig som regel ved, at brystet bliver fastere og rundere, og evt. flytter implantatet sig – oftest opad.

Behandling af kapseldannelse:
Knusning – det er en dårlig idé, da der så let kan gå hul på implantatet.
Operation, hvor man under operationen åbner kapslen hele vejen rundt.
Total fjernelse af hele kapslen, hvilket er den bedste metode, da den giver mindst risiko for, at kapslen skal komme igen.

Når man én gang har haft kapseldannelse, er risikoen for ny kapseldannelse større – dvs. ca. 25 % af disse patienter vil få det igen efter en ny operation.

Er man opereret for mange gange for bemeldte kapseldannelse, kan det blive nødvendigt at fjerne implantaterne.

Har man først fået kapsel, er det oftest bedst at vente 1 år, før man foretager operation. Risikoen for igen at få kapsel derefter formindskes således betydeligt.

Risici?
De senere år har der været heftige diskussioner om silikoner og eventuelle bivirkninger. Vi véd, at vi er i berøring med silikone dagligt. Drikker man vand fra vandhanen, får man en del indenbords, fordi maskinerne er smurt med silikone. Visse lægemidler indeholder silikone, bl.a. mavesårsmedicin og en medicin mod spædbarnskolik. Får man indsprøjtninger dagligt, hvilket man gør som f.eks. sukkersygepatient, spøjtes der omkring 6 ml silikone ind i vævet årligt (ved 3 daglige indsprøjtninger). Har man derimod et implantat af god kvalitet, vil dette – intakt – formentlig afgive betydeligt mindre silikone, end man får til daglig.

Oplysninger om mistanke om silikonepåvirkninger i form af bindevævssygdomme, fremkommet i Dagspressen, er på basis af oplysninger om enkelttilfælde. Der har aldrig tidligere været foretaget regulære videnskabelige undersøgelser. Den første af sin slags blev publiceret i New England Journal of Medicine, hvor man undersøgte 749 kvinder, som fik brystimplantater mellem januar 1964 og december 1991. Her konkluderede man, at der ikke er nogen forbindelse mellem brystimplantater og bindevævssygdomme eller andre sygdomme. (New England Journal of Medicine 1994:330:1697-702).

Imidlertid kan man ikke afvise, at silikone kan give bindevævssygdomme. Man véd, at arbejdere i silikoneindustrien har 25 gange så stor risiko for bindevævssygdomme, og der skal derfor meget større undersøgelser til, før man helt kan afvise sammenhæng mellem netop bindevævssygdomme og silikone.

Man bør, hvis man får foretaget operationen, hellere forestille sig, at der er en sammenhæng – og så være indstillet på, at man lever med den risiko. Den er formentlig meget mindre end risikoen ved at få cancer ved tobaksrygning. Den eventuelle risiko er også baggrunden for, at vi her på Roskilde Privathospital anbefaler netop de skærefaste implantater. De er tilstrækkeligt afprøvede gennem en del år og bliver som sagt anset for at være de sikreste.

Skrøbelige brystimplantater?

Ugeskrift for Læger 165/33, 11. august 2003.

Brystimplantater vides at kunne gå i stykker. Ofte sker det, uden at kvinden selv eller hendes læge bemærker det. Af en tidligere undersøgelse af knap 300 tilfældigt udvalgte raske kvinder, som havde haft brystimplantater i gennemsnitlig 12 år, fandt forskerne, at godt 25 procent var i stykker, men hvornår rupturerne var opstået, gav undersøgelsen ikke noget svar på.

Nu har de samme danske forskere – Lisbeth Holmich et al- gennemført en ny undersøgelse offentliggjort i Archives of Surgery, der er en forlængelse af den første skanningsundersøgelse og i øvrigt den første af sin slags på verdensplan.

Heraf fremgår det, at den samme gruppe kvinder blev undersøgt med en ny MR-skanning to år efter den første. Blandt de kvinder, som havde intakte implantater ved første undersøgelse, fandt forskerne, at ti procent af implantaterne var gået i stykker i løbet af de to år. Yderligere syv procent bedømmes som ”måske i stykker”. Jo længere tid implantaterne havde ligget i kroppen, jo større var risikoen for defekt implantat. Silikoneimplantater med et ydre saltvandskammer (dobbeltlumen, disse produceres ikke mere) var mere holdbare end enkeltlumen. Baseret på undersøgelsens resultater anslår forskerne, at skønsmæssigt to procent af de implantater, som anvendes i dag, vil være i stykker efter fem år og minimum 15 procent efter 10 år i kroppen, hvilket patienterne ifølge forskerne bør gøres bekendt med.

Undersøgelsen giver basis for konkret information af kvinder, som søger brystimplantation enten af kosmetiske årsager eller i rekonstruktivt øjemed efter brystkræft. Hvorvidt det rent faktisk er nødvendigt at udskifte implantater hos kvinder, som ikke har symptomer, er ifølge forskerne stadig uafklaret, idet der kun er få videnskabelige undersøgelse som belyser dette problem.

Kan man amme efter brystimplantater, hvor arret går gennem brystvorten og bag musklen?

De implantater der bliver lagt bag musklen vil almindeligvis ikke kunne forhindre amning, heller ikke hvis man har et ar i brystvorten, idet man her på klinikken så vidt muligt går uden om kirtelvævet, når implantatet bliver lagt ind bag musklen.

Skal implantater skiftes regelmæssigt ?

Det diskuteres meget, om man skal skifte implantater.

Tidligere har man sagt, at de holdt livet ud.

En overgang mente man, at de skulle skiftes hver 10 år. Nu er holdningen splittet, og man kan ikke sige,hvad der er mest hensigtsmæssigt.

Implantater, der er omkring 10 år gamle, kan af og til være gået i stykker, uden at der er symptomer derpå. Imidlertid mener man, at patienten har dannet sin egen hinde omkring implantatet,således at hvis man f.eks. tager en biopsi fra hinden, er der silikone på indersiden, men oftest ikke på ydersiden. Man mener derfor, at risikoen for silikonespredning er minimal, selv med et defekt implantat.

Al forskning, der hidtil har været foretaget vedrørende eventuelle skadelige bivirkninger ved silikone, har ikke vist sammenhæng mellem bindevævssygdomme eller cancer som tidligere frygtet. Man mener, at man ved åbning til et defekt implantat faktisk kan sprede silikonen fra at være beliggende inden i kapslen til udenfor. Til gengæld er man mere udsat for risiko for silikonespredning ved evt. traumer, hvis implantaterne er gået i stykker.

Der forskes hele tiden i emnet, så ingen kan på forhånd sige, at fremtidige undersøgelser ikke kan afsløre eventuelle skadelige bivirkninger ved silikonen. Derfor skal man som sagt tænke sig godt om, inden man lader sig operere, men har man først taget beslutning og har et par implantater, er der ingen grund til panik. Vedrørende udskiftning af gamle implantater er holdningen indenfor de forskerkredse, der foretager større efterundersøgelser af brystimplanterede patienter (også almindeligvis indenfor sygehusvæsenet), at man helst ikke skal operere et blødt bryst, som ikke giver symptomer.

Men som kirurg kan det være svært at sige til patienten, at implantaterne ikke skal udskiftes, hvis det derefter viser sig, at de går i stykker, og, måske, i overordentlig sjældne tilfælde, giver silikoneknuder eller silikonespredning til armhulen. På den anden side kan man sige, at går man ind og opererer på et problemfrit bryst – og derved fremkalder problemer med næste operation (kapseldannelse) – eller hvad der er værre: infektioner og lignende – så har man ikke gjort patienten en tjeneste.

Der er en større undersøgelse i gang for patienter opereret på Diakonissestiftelsen for 30-35 år siden. Her har man har efterundersøgt en større gruppe med gamle silikoneimplantater. Denne gruppe har ikke vist tegn på påvirkning, hverken ved blodprøveundersøgelse eller almen undersøgelse.

Det er en almindelig indstilling hos mange læger, at det er en lille operation at fjerne et implantat, inden det går i stykker, mens det er en større operation at fjerne et implantat, der er gået i stykker.

Derfor er det alligevel nærliggende at tilråde udskiftning af gamle implantater.

Det er således meget svært at råde patienterne til, hvad der skal gøres. Beslutningen må patienterne selv tage.

Det bedste ville være at udskifte implantater en uge før de går i stykker.-og hvornår er det?-det ved ingen.

Nogle patienter kan slet ikke forestille sig at gå med et defekt implantat og er villige til at løbe risikoen for gentagende problemer ved en ny operation. Andre patienter, som har det godt, og ikke generes af et eventuelt defekt implantat, ønsker ikke operation.

Symptomerne på et defekt implantat kan f.eks. være, at brystet pludselig ændrer facon eller ændrer konsistens fra den ene dag til den anden, eventuelt medførende kløen, brænden, sviende fornemmelse eller hævelse.

Alle implantater af silikone kan sive med silikonemolekyler ud i omgivelserne. Jo mindre molekyler, jo større spredning. Jo længere molekylelængde, jo mindre risiko for spredning. De implantater, som har længst molekylelængde, er de nyeste, de såkaldte „skærefaste“.

De „skærefaste“ fås i forskellige anatomiske faconer eller som runde med en enkelt hinde omkring.

Det er en udbredt opfattelse,at anatomiske implantater giver et naturligt udseende,og at de runde giver et unaturligt udseende. Det er ikke rigtigt. Det unaturlig udseende kommer ved kapseldannelsen,uanset implantatets facon.Det er vigtigt at kirurgen vælger et implantat med en facon,der fremhæver brystet på bedste måde.

Kirurgen vil foreslå dem, der passer bedst til dit bryst.

At silikonen er „skærefast“ betyder, at den ikke kan flyde ud af implantatet på samme måde som af tidligere tyndtflydende silikone.

„Skærefaste implantater“ giver fabrikanten såkaldt livstidsgaranti på. Læs om Mentor implantater.

Hvis implantatet folder ?

Ses ofte ude i siderne som bløde folder. Dette er naturligt, hvis man ikke får kapseldannelse, da implantatet altid vil lægge sig blødt og naturligt og dermed give folder. Ses oftest ude i kanterne hos meget tynde patienter.

Væskeblærer?

Ofte kommer der små væskeblærer i enderne af plastret, idet plastret er ueftergiveligt, og når brystet hæver, trækker det i huden. De er helt uskadelige og skal ikke behandles, blot tørre ud.

Ansvarsfraskrivelse

Roskilde Privathospital er ikke ansvarlig for, at det ønskede resultat ikke opnås, hvis patienten ikke har fulgt de retningslinjer, som lægen kraftigt anbefaler og som nøje er specificeret på Roskilde Pivathospitals hjemmeside.

Ydermere kan Roskilde Privathospital ikke holdes ansvarlig for patientens følesans på det opererede område. Der er ingen garanti for, at smerterne er minimale, da dette varierer fra person til person. Efter en fedtsugning er Roskilde Privathospital ikke ansvarlig for, at der muligvis opstår løst hud rundt om det opererede område og andre ujævnheder.

Roskilde Privathospital er ikke ansvarlig for, hvis patienten ikke opnår det ønskede resultat til præcision. Alle hudtyper opfører sig forskelligt efter en operation, og det er derfor umuligt at forudse det færdige resultat til nøjagtighed.

Desuden kan Roskilde Privathospital ikke holdes ansvarlig for de omkringliggende omkostninger, der kan følge med i operationsfaserne. Dette gælder blandt andet tabt arbejdsfortjeneste, medicinudgifter og transportomkostninger.

Bliv ringet op

Har du lyst til en uforpligtende samtale omkring dine muligheder?
Udfyld formularen og bliv kontaktet.