Hvad er runde brystimplantater?
Runde brystimplantater er silikoneimplantater, som anvendes ved brystforstørrende operationer. Runde brystimplantater er i dag de mest populære implantater herhjemme. Fordelen ved de runde implantater er, at de giver ekstra fylde i toppen af kvindes bryst.
Brystet bliver dermed også mere symmetrisk end det er fra naturens side, da kvinders bryst altid har en vis grad af asymmetri, samt har mere fylde i bunden af brystet. Mange kvinder vælger netop denne form for implantater, fordi de ønsker mere symmetri og mere volumen. Derudover giver den ekstra fylde i toppen af brystet også mulighed for at få en mere markant kavalergang.
Ulempen ved denne form for implantater er omvendt, at brysterne ikke kommer til at se lige så naturlige ud sammenlignet med, hvis man anvender anatomiske implantater, som du kan læse mere om nedenfor.
Alternativer til runde brystimplantater
Selvom mange vælger runde brystimplantater, så er der stadig flere alternativer, du kan vælge imellem. Som vi startede med at sige, så er en af de vigtigste beslutninger, du skal træffe, når du skal have lavet en brystforstørrende operation, hvilken type implantat eller behandling du vil have.
Alternativerne til at bruge runde brystimplantater er:
- Dråbeformede silikonebrystimplantater
- Saltvandsimplantater
- Brystforstørrende operationer uden implantater
Dråbeformede silikoneimplantater
Det primære alternativ til de runde brystimplantater er dråbeformede implantater. Disse kaldes også for anatomiske implantater.
Disse implantater ligner i højere grad en kvindes naturlige bryst. Det betyder, de giver ekstra fylde i bunden af brystet og ikke i toppen. Fordelen ved denne form for implantater er, at man ikke behøver meget brystvæv ofr at kunne få foretaget en behandling. Derudover kan det give et mere naturligt resultat i sidste ende.
Saltvandsimplantater
Et andet alternativ til runde silikoneimplantater er at bruge saltvandsimplantater. Saltvandsimplantater består af en silikonekop, der fyldes op med saltvand. Disse implantater kan give en mere naturlig fornemmelse end silikoneimplantater, og de kan nemmere tilpasses, så man får den størrelse og fylde, som man ønsker.
Ulempen ved disse implantater er, at de ikke holder lige så længe og lige så godt som silikoneimplantater. I tilfælde af brud på implantatet mister brystet sin fylde og bliver fladt. Men kroppen vil automatisk optage saltvandsvæsken og ikke medføre gener som for eksempel kapseldannelse.
Brystforstørrende operationer uden implantater
Et sidste alternativ du kan overveje, er at få foretaget din brystforstørrende operation uden brug af implantater. Mange kvinder bryder sig ikke om at få indopereret silikone, som er et fremmedlegeme, ind i kroppen, hvilket er helt forståeligt. I disse tilfælde kan man i stedet vælge at bruge sit eget fedt. Her transplanteres fedt fra andre steder på kroppen ind i brystet. Den eneste ulempe ved denne behandling er, at noget af fedtet vil gå tabt igen, hvorfor behandlingen ofte skal gentages flere gange, hvis man ønsker at fastholde den samme fylde og volumen.
Vi bruger Silimed, Mentor og Motiva-implantater til vores behandlinger
På Roskilde Privathospital anvender vi udlukkende brystimplantater, som er gennemtestede
Det giver både os og vores patienter den højeste grad af tryghed. Risikoen for kapseldannelse er således kun mellem 1-5%, på de implantater, vi benytter. Du kan læse meget mere om brystimplantaterne her.
Du skal aldrig vælge den billigste løsning – men den løsning du er mest tryg ved, hvor sikkerheden er høj.
→ Læs om vores sikkerhed og tryghed
Vi er eksperter i alle former for brystoperationer
Vi arbejder vi altid for at skabe de bedste og mest naturlige resultater for vores patienter. Vi har mere end 30 års erfaring med brystoperationer og er blandt Danmarks absolut førende inden for området.
Vi er stolte over at kunne tilbyde vores patienter de bedste omgivelser, implantater og ikke mindst den bedste rådgivning. Vi er ikke bange for at sige tingene som de er, og hvis vi ikke mener, at du egner dig til den ene eller den anden behandling, så får du det at vide. Vi vil aldrig gå på kompromis med hverken kvalitet eller sikkerhed.