Poser under øjnene

Få din behandling for poser under øjnene på afbetaling. Read more

Roskilde Privathospital får min varmeste anbefaling

Jeg fik for halvanden måned siden lavet en brystforstørrende operation af Javed. Jeg har aldrig nogensinde forestillet mig, at det var muligt at lave en BFO så naturligt – og jeg er ovenud lykkelig for det. Javed var fra start helt indforstået med lige præcis det, jeg kunne tænke mig, og han var virkelig vejledende i størrelsesvalget. ❤️

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Lea, marts 2022

Jeg har haft en fantastisk oplevelse på…

Jeg har haft en fantastisk oplevelse på Roskilde Privathospital. Det var professionelt og samtidig meget omsorgsfuldt og “hjemligt”. Resultatet er bedre end jeg turde håbe på. Et trygt og godt forløb.

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Hanne, januar 2023

Varm anbefaling herfra

Jeg havde en god og professionel oplevelse hele vejen rundt – både læger, sygeplejersker og sekretærer var så søde og venlige. Man følte sig så godt tilpas, og tryg i deres hænder. Jeg blev opereret af Javed, super dygtig og omsorgsfuld kirurg. Han fortalte mig om hele forløbet fra start til slut, og gjorde mig så tryg ved oplevelsen. Min sygeplejerske var Kathrine, også super dygtig, mega sød og en meget kærlig sygeplejerske. – virkelig en rar oplevelse. Jeg er meget meget glad for min operation, og for resultatet – det er blevet så pænt. Så dygtige, og rare mennesker på Roskilde Privathospital ❤️

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Sofia, december 2022

Hvorfor får man poser under øjnene?

Poser under øjnene er en tilstand, som hvert år rammer tusindvis af danskere. Tilstanden kan variere fra person til person, så nogle kun har mindre poser under øjnene, imens andre har mere markante og tydeligere poser under øjnene. Der er flere faktorer, der kan påvirke udvikling af poser under øjnene, heriblandt:

  • Genetik
  • Naturlig aldring
  • Livsstil

 

Nogle er genetisk disponeret for at få poser under øjnene

Den første årsag, til at mange rammes af poser under øjnene, er, at de er genetisk disponeret for at få det. Hvis en eller begge af dine forældre selv har haft poser under øjnene, så er der større risiko for, at du også kommer til at få det.

 

Poser under øjnene opstår i takt med, at man bliver ældre

En anden hyppig og mere generel årsag, til at mange får poser under øjnene, er at vi bliver ældre. I takt med at vi bliver ældre, mister huden en del af sin elasticitet og kan derfor lettere komme til at hænge. Dette skyldes, at mængden af kollagen i huden falder i takt med, at vi bliver ældre. De små muskler omkring øjnene kan også blive mere slappe med alderen, hvilket kan medvirke til, at fedtvæv bag øjenlågene kan pose ud gennem hinderne og træde tydeligt frem.

 

Din livsstil kan have indvirkning på poser under øjnene

En tredje og ligeledes meget udbredt årsag til poser under øjnene er relateret til din livsstil. Både store mængder sol, rygning og ikke mindst stress kan være medvirkende til, at man får poser under øjnene.

Lidt mere sjældent, men stadig relevant at fremhæve er ens søvnvaner. Nogle personer oplever at ophobe væske i ansigtet om natten, når de ligger ned. Denne væske kan søge nedad mod de nedre øjenlåg hvorved, der kan opstå en væskefyldt pose ved overgangen mellem nedre øjenlåg og kinderne.

 

Poser under øjnene kan have en stor effekt på ens selvopfattelse

Poser under øjnene kan for nogle være en kilde til dårligt selvværd, fordi den hængende hud under øjnene kan få en til at se uoplagt, træt eller ældre ud. Netop derfor er det ikke noget, man bare skal lade stå til.

Fælles for mange af vores patienter er, at de føler, de netop kommer til at se ældre ud i ansigtet end de egentlig er. Man skal ikke undervurdere, hvor stor en indflydelse dette kan have på en person, og derfor vil vi altid anbefale, at man søger hjælp, hvis man kan mærke, at man er generet i dagligdagen.

 

Behandlingsmuligheder ved poser under øjnene

Der findes i dag flere forskellige behandlingsmuligheder for poser under øjnene. Hvilken behandling der er mest hensigtsmæssig afhænger særligt af, hvor tydelige og fremtrædende ens poser under øjnene er samt af ens egen personlighed. De mest almindelige behandlinger for poser under øjnene er:

 

Ansigtscreme til at mindske poser og rynker ved øjnene

Hvis dine poser, rander eller rynker under øjnene ikke er særligt tydelige, kan du overveje at anvende en ansigtscreme, som kan hjælpe med at mindske eller midlertidigt dine fjerner poser under øjnene.

Øjencremer som disse indeholder typisk peptider og retinol, der stimulerer hudens celler til at producere mere kollagen, så huden bliver fastere og mere spændstig. Ulempen ved denne behandling er, at virkningen kun er af midlertidig karakter, og du skal derfor fortsætte med at både købe og bruge ansigtscreme for at mindske dine poser under øjnene.

 

Fillerbehandling med Restylane

En anden behandlingsmulighed du kan overveje, hvis du er generet af poser under øjnene, er at få behandlinger med Restylane. Restylane er et naturligt stof, der består af sukker og vand, der kan sprøjtes ind i huden for at tilføre øget fylde i et bestemt område på kroppen. Ved at gøre dette kan man få genskabt fylden i huden og modvirke mørke rander og til dels poser under øjnene. Fordelen ved denne behandling er, at der er tale om et ikke-kirurgisk indgreb.

Da Restylane er et naturligt stof, skal man heller ikke være nervøs for at få sprøjtet noget unaturligt ind i kroppen, hvilket nogle af gode grunde ikke bryder sig om. Ulempen er omvendt, at behandlingen skal gentages hver 3-6 måned for, at man kan få et varigt resultat. Du kan læse mere om vores fillerbehandlinger på denne side.

 

Operation af det nedre øjenlåg

Den tredje behandlingsmulighed, som du bør overveje, hvis du har meget fremtrædende poser under øjnene, er en nedre øjenlågsoperation. På samme måde som ved en operation for tunge øjenlåg, fjernes overskydende hud og fedt ved en nedre øjenlågsoperation, så vævet under øjet opstrammes. Selve operationen foregår i lokalbedøvelse og tager ca. halvanden time. Du kan udskrives samme dag. Selvom dette er den dyreste af de forskellige behandlingsmuligheder, så er det også den eneste behandling, der kan sikre dig et permanent resultat.

Du kan læse mere om denne type operationer på denne side.

 

Book en konsultation og få den rette vejledning

Vi ved, at det kan være svært at vide, hvilken behandling man skal vælge. Derfor vil vi anbefale dig at booke en tid til en konsultation.

På Roskilde Privathospital har vi over 30 års erfaring med behandling af poser under øjerne. Vi udfører både øjenlågsoperationer samt behandlinger med Restylane. Vores mange års erfaring giver os de bedste forudsætninger for at kunne finde den bedste løsning til dig. Til en konsultation vil du også have mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte ligge inde med.

 

Almene forholdsreglerInfomateriale (PDF)Almene forholdsregler (PDF)Før & Efter billeder

Priser

Priserne er vejledende, da operationernes sværhedsgrad og type kan variere. Ved konsultationen får du en maksimalpris. Bemærk, at alle plastikkirurgiske operationer i fuld bedøvelse tillægges et gebyr på 1.500 kr. til dækning af den lovpligtige patientforsikring. Tillægget ligger på 1.000 kr. ved operationer i lokalbedøvelse. Læs vores standardbetingelser/operationsaftale for kirurgiske behandlinger her på siden.

 

Operation Bedøvelse Indlæggelse Pris
Øjenlåg, øvre Lokal Udskrives samme dag 11.000 kr.
Poser under øjnene Lokal Udskrives samme dag 15.000 kr.
Øvre og nedre øjenlåg Lokal Udskrives samme dag 25.000 kr.
Nedre øjenlåg med fedttransplantation Lokal Udskrives samme dag 19.000 kr.

Generel prisliste

Få hjælp til at finansiere din kommende operation

Vi er klar over, at det kan være en stor investering at få foretaget en operation for poser under øjnene, og derfor tilbyder vi finansiering i samarbejde med Sparxpres. Vi ved også af erfaring, at rigtig mange står i en akut situation, som kræver handling her og nu. Derfor ønsker vi at gøre det nemt for dig at få råd til din kommende behandling.

Mange af vores kunder vælger at få lavet en afbetalingsordning. På den måde skal du kun afdrage et beskedent beløb hver måned, hvilket giver ro i privatøkonomien. Du kan læse meget mere om, hvordan du kan finansiere din behandling på denne side.

 

Kontakt os i dag og book en indledende konsultation

Hvis du går med et ønske om at få en operation for poser under øjnene, så tag endelig kontakt til os. Du er også meget velkommen til at sende os en besked, hvis du går rundt med spørgsmål eller tvivl, som du ikke kan finde svar på andre steder. Vores erfarne eksperter kan hurtigt hjælpe dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv ringet op

Har du lyst til en uforpligtende samtale omkring dine muligheder?
Udfyld formularen og bliv kontaktet.

    Website (required)