Rynker under øjnene

Få foretaget en behandling for rynker under øjnene på afbetaling. Læs mere

Udskiftning af brystimplantater pga. kapseldannelse

Jeg har for en uge siden fået skiftet mine bryst implantater pga. kapsel dannelse. Jeg blev opereret af den dygtige og behagelige kirurg Javed. Lige fra forundersøgelsen til operationen har jeg fået en fantastisk behandling, og følt jeg var i trygge hænder. Jeg giver den bedste anbefaling til Roskilde Privathospital.

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Pia A, juni 2021

Den varmeste anbefaling

Jeg fik lavet MMO D.13.7.21 hos Roskilde Privathospital af Christian Sneistrup. Lige fra start til slut følte jeg mig 100 % tryg. Alle var så søde, venlige og professionelle. Selve klinikken er utrolig behagelig at være på, da det føles meget hjemligt, hyggeligt og slet ikke sygehusagtigt. En kæmpe tak til den søde sygeplejerske der var der om aften, natten og morgen, hun var guld værd, man følte at hun KUN var der for min skyld. TAK.
Jeg vil til enhver tid vælge og anbefale jer. ❤

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Carina, juli 2021

Wauw

Jeg fik foretaget en BFO den 7 Juli af Javed.
Tak er kun et fattigt ord men absolut det mest betydningsfulde ord jeg kan give til hele teamet som var med mig på Roskilde Privathospital – Af hjertet tak for det smukkeste smukkeste resultat samt den mest omsorgsfulde og fantastiske oplevelse.🌸
De varmeste anbefalinger herfra. 

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Stjerner

Anmeldt af: Malene, juli 2021

Hvorfor får du rynker under øjnene?

Rynker under øjnene kommer helt naturligt med alderen. Rynkerne viser deres grimme ansigt i takt med, at huden producerer mindre og mindre kollagen. Kollagen er det protein, som hjælper med at gøre din hud spændstig og elastisk. Rynker bliver særligt synlige i de områder i ansigtet, hvor vores muskler arbejder mest, hvilket særligt gælder området omkring øjnene.

For i modsætning til de store muskler i vores arme, ben eller hofter – så har vi ikke den samme kontrol over de mange små muskler, der trækker øjnene sammen. Vi kan kun delvist styre, om vi vil åbne eller lukke øjnene. Men hvorvidt vi ønsker at blinke eller ej, har vi ingen kontrol over.

Vi blinker helt naturligt mange gange hver eneste dag. Og for hver gang vi gør dette, laves der en lille fold i huden. I takt med at huden bliver mindre spændstig, bliver denne fold mere og mere synlig, og rynkerne begynder vinde frem. Udover naturlig aldring kan livsstilsmæssige faktorer dog også spille ind for, hvor tidligt man får rynker, og hvor kraftige de bliver. Særligt rygning og overdreven solbadning kan medvirke til, at man får rynker hurtigere.

 

Sådan kan du lindre rynker ved øjnene

Hvis du føler dig generet af dine rynker omkring øjnene, så findes der heldigvis flere behandlingsmetoder, du kan gøre brug af. De mest udbredte behandlinger er brug af rynkecreme samt behandlinger med enten Botox eller Restylane.

 

Brug af rynkecreme til lindring af rynker omkring øjnene

Den første metode du kan overveje at gøre brug af, hvis du døjer med rynker under øjnene, er rynkecremer. Rynkecremer indeholder typisk enzymer, der kan stimulere produktionen af proteinerne kollagen og elastin, som medvirker til at gøre huden mere glat og spændstig. Ulempen ved at bruge rynkecremer er, at de kan have en forskellig virkning fra person til person, ligesom cremen kun har en kortvarig effekt. Når cremen fjernes, vil rynkerne vende tilbage inden for kort tid. Du skal derfor blive ved med at købe mere og mere rynkecreme over tid.

 

Botoxbehandlinger for rynker ved øjnene

En anden behandlingsmulighed, du kan overveje, er en behandling med Botox. Botox er et præparat, der lammer de små muskler omkring øjnene, så de ikke kan trække sig sammen. På den måde holdes huden glat, så den ikke kan rynke.

Behandlingen med Botox tager som regel omkring 20 til 30 minutter alt efter hvor meget Botox, der skal bruges ved behandlingen, eller hvor stort et område der skal behandles. Det færdige resultat kan ses efter ca. 14 dage, og resultatet holder gennemsnitligt mellem tre og seks måneder, hvorefter behandlingen kan gentages. Du kan læse mere om behandling med Botox her.

 

Behandlinger med Restylane

En tredje mulighed du kan overveje, hvis du vil slippe af med dine rynker under øjnene, er en behandling med Restylane. I modsætning til Botox som lammer musklerne, så er fillers som Restylane et præparat, der medvirker til at skabe ekstra fylde i et givent område på kroppen.

Ved at skabe ekstra fylde med filler under øjnene, kan man udglatte rynkerne, fjerne poser under øjnene og på den måde skabe et friskere og yngre udseende. Når du behandles med fillers såsom Restylane og Juvederm for at fjerne rynker under øjnene, så sprøjtes der en blød gel ind under huden på det nedre øjenlåg. Filleren genopretter fylden under huden så ujævnheder, løs hud og rynker glattes ud.

Fillers består i modsætning til Botox af vand, hyaluronsyre og en smule lidocain, der er et lokalbedøvende middel. Både vand og hyaluronsyre forekommer naturligt i kroppen, men i takt med at du ældes mindskes koncentrationen gradvist. Behandlingens resultat har en varighed af ca. seks til tolv måneder og kan med fordel gentages flere gange ligesom ved Botoxbehandlinger.

 

Behandlingsforløb ved Botox og Restylanebehandlinger

Selvom både Botox- og Restylanebehandlinger er milde og ukomplicerede behandlinger, så er der nogle trin, som du skal igennem. Nedenfor kan du blive klogere på, hvordan en behandling forløber hos os.

 

Indledende konsultation

Før du kan få en tid til en kosmetisk behandling, skal du igennem en indledende forkonsultation. Her har du mulighed for at få stillet alle de spørgsmål, du måtte have til både behandlingen samt fortælle os om dine forventninger. Her kommer vores mange års erfaring også i spil, da vi vil give dig vores vurdering af, hvad du kan forvente dig af en behandling.

 

Selve behandlingen

Såfremt du stadig er interesseret i en behandling efter vores konsultation, vil vi finde en tid til dig. Herefter du vil blive indkaldt til vores klinik. På selve behandlingsdagen skal du møde op i vores lokaler i Roskilde. Vi anbefaler, at du hverken bruger dagcreme eller makeup på selve behandlingsdagen. Selve behandlingen tager typisk 30 minutter, men kan vare længere hvis du vælger at kombinere din behandling omkring øjnene med andre behandlinger. Efter behandlingen kan du frit tage hjem igen.  

 

Efter behandlingen

I dagene efter din behandling anbefaler vi, at du holder dig i ro, så det behandlede område kan få lov at komme sig. Du vil formentlig opleve en smule ubehag i form af let rødme, hævelse og ømhed. Blå mærker kan også opstå, da der er mange mindre blodkar i øjenområdet, der kan briste. Vi anbefaler, at du undgår at bruge makeup i tiden umiddelbart efter behandlingen. Efter nogle uger vil du blive indkaldt til en opfølgende konsultation, hvor det endelig resultat vil blive vurderet.

 

Almene forholdsreglerInfomateriale Botox (PDF)Infomateriale Restylane (PDF)Almene forholdsregler (PDF)

Priser

 

Operation Pris
Botox/Azzalure 1 område 1.800 kr.
Botox/Azzalure efterfølgende områder 900 kr.
Filler Juvederm Ultra Smile 1. ml 2.500 kr.
Filler Juvederm Volbella, Volift, Voluma, 1. ml 2.500 kr.

Generel prisliste

Få hjælp til finansieringen af din behandling

Af erfaring ved vi, at mange af vores patienter står i en akut situation, når de henvender sig til os. Derfor har du som patient på Roskilde Privathospital mulighed for at få en personlig tilpasset finansieringsaftale, så du ikke skal betale hele prisen på din behandling på én gang.

Du kan læse mere om mulighederne for finansiering af din øjenlågsbehandling på denne side.

 

Kontakt os i dag og book en indledende konsultation

Hvis du går med et ønske om at få en nedre øjenlågsoperation, så tag endelig kontakt til os. Du er også meget velkommen til at sende os en besked, hvis du går rundt med spørgsmål eller tvivl, som du ikke kan finde svar på andre steder. Vores erfarne eksperter kan hurtigt hjælpe dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv ringet op

Har du lyst til en uforpligtende samtale omkring dine muligheder?
Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Website (required)