Brystvortereduktion: Behandling af for store brystvorter

Få en brystvortereduktion på afbetaling. Read more

En super fantastisk oplevelse

Jeg har for lidt over 3 mdr. siden fået lavet mine bryster, og jeg kunne ikke være mere glad for det resultat, jeg i dag står med. Jeg er meget mere glad i min hverdag og elsker min krop mere. Jeg smiler meget mere, og jeg er så glad for den behandling, jeg har fået alle de fantastiske personer, som jeg har været i kontakt med og ikke mindst Javed Akram som har lavet brystoperationen. Jeg vil bare sige en fantastisk oplevelse og er kun tilfreds.

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Charlotte, februar 2022

Mega tilfreds! :-)

Jeg har haft en helt fantastisk oplevelse! Har fået lavet mine bryster og har været i rigtig gode hænder hele vejen igennem. Både før, under og efter! Jeg er fuldt tilfreds med resultatet og Javed, kirurgen, har lavet det så flot! Tusind tak, og jeg kan kun anbefale Roskilde Privathospital, hvis man skal have lavet noget.

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Camilla, januar 2022

Jeg fik idag fortaget en BFO på…

Jeg fik idag fortaget en BFO på Roskilde privatHospital. Og jeg så glad og tilfreds med hele oplevelsen! Har selvfølglig ikke set det endelige resultat endnu, men med Javed’s professionelle og flotte arbejde, ser jeg kun frem til det! Allerede fra konsultationen med Javed, var jeg ikke i tvivl om at det var ham jeg ønskede min operation af. Lyttende, forstående, tog sig god tid, var ærlig og kom også med sine egne anbefalinger og sit synspunkt, hvilket jeg fandt utrolig troværdigt! 

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Ronja, januar 2023

Hvorfor har du store brystvorter?

For store brystvorter kan skyldes flere forskellige omstændigheder.

En hyppig årsag, til at nogle kvinder har for store brystvorter, er at de har været gravide og ammet. Under graviditeten og efter fødslen vokser brystet, så der er nok plads til at brystet kan producere tilstrækkeligt med mælk til det nyfødte barn. Derfor er det meget naturlig, når kvinder oplever, at huden omkring brystvorten og selve brystvorten vokser. Efter amningen oplever nogle kvinder, at brystvorten igen bliver mindre, mens andre at størrelsen på brystvorterne ikke bliver mindre.

En anden årsag til for store brystvorter er øget kropsvægt eller øget tyngde fra store bryster. Lige som ved graviditet og amning, kan øget kropsvægt og store bryster give for store brystvorter, fordi huden omkring brystvorten i længere tid eller i en periode er blevet strakt. Har du tabt dig meget, så dine bryster er blevet mindre, kan du også opleve at brystvorten, der forhen var symmetrisk i forhold til dit brysts størrelse, nu er blevet for stor.

Dine brystvorter behøver ikke kun at være for store, før du har brug for en brystvortereduktion. Nogle kvinder får også foretaget en reduktion, fordi det pigmenterede område ved brystvorten, er asymmetrisk eller, fordi området er betydeligt større end resten af brystet. Uanset årsagen kan en reduktion af dine brystvorter hos os hjælpe dig.

 

Få dine drømmebryster uden for store brystvorter

Med vores brystvortereduktion, kan du i samarbejde med vores kirurger og læger finde frem til hvordan netop dine drømmebryster ser ud. Uanset om du drømmer om at få formindsket det pigmenterede område omkring brystvorten, kaldet areola, få forkortet brystvorten eller ønsker mere ensartede brystvorter, så kan vi hjælpe dig.

Inden du beslutter dig for, om du vil behandles for store brystvorter, er det vigtigt, at du sætter dig ind i behandlingsforløbet og hvilke risici, der kan forekomme med sådan en operation. Nogle patienter, der får foretaget en brystvortereduktion, kombinerer behandlingen med et brystløft eller en reduktion af hele brystet for at få de bryster patienten drømmer om.

 

Før operationen: Indledende konsultation

Alle der ønsker en kosmetisk behandling skal tilbydes en indledende konsultation. Ved den indledende konsultation vil du få muligheden for at møde vores team af kirurger og sygeplejersker. Her finder vi i fællesskab frem til den rigtige behandling for dig, forventningsafstemmer dit behandlingsforløb og finder frem til, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud. Det er også ved denne konsultation, at du kan stille alle dine spørgsmål forud for din behandling for dine store brystvorter.

Forud for behandlingen bør du også overveje, om du efter behandlingen har planer om at få børn og amme. Amning kan have stor indflydelse på varigheden af behandlingens resultat. Forklaringen på dette er, at brystet og brystvorter under graviditet og amning ændrer sig, så brystet og brystvorterne er klar til en ammende baby.

Derfor kan du for at sikre et mere langvarigt resultat med fordel påbegynde brystvortereduktionen, når du er færdig med amning.

 

Selve operationen

Selve brystoperationen, der skal formindske dine brystvorter, foregår på en af vores operationsstuer. Din operation vil begynde med at kirurgen lægger lokalbedøvelse omkring området, der skal opereres. I få tilfælde foretages brystvortereduktionen i fuld bedøvelse efter aftale med kirurgen.

Der er flere forskellige operationsmetoder alt efter, om du ønsker at få reduceret størrelsen på brystvorten eller areola-området omkring brystvorten. Skal du have reduceret størrelsen på din brystvorte, vil vores kirurg som oftest skære det yderste del af brystvorten af og herefter sy såret sammen og afslutte med en forbinding af såret.

Hvis du samtidig ønsker at få reduceret areola-området, vil kirurgen lægge et fint snit langs kanten af areola hele vejen rundt om brystvorten. Herefter vil den overskydende del af areola bliver fjernet, så området omkring brystvorten får den ønskede størrelse. Til sidst vil såret blive syet sammen og forbundet med en komprimerende forbinding. Du vil blive udskrevet samme dag som operationen bliver foretaget, da en brystvortereduktion er et relativt lille og ukompliceret indgreb.

 

Efter brystvortereduktion

Når operationen er afsluttet, vil du i tiden efter løbende være i kontakt med vores personale. På den måde sikres at din oplevelse af operationen og tiden efter er så positiv som mulig.

Efter operationen vil kroppen påbegynde sin helingsproces. Ca. to uger efter din operation kan trådene fra operationen fjernes, og efter ca. 3 måneder vil det være muligt at se resultatet. I helingsperioden vil du opleve at området omkring dine brystvorter kan føles ømt og hævet i tiden efter operationen. Dette er naturligvis ikke farligt.

Selve operationen af for store brystvorter er generelt forbundet med mindre risici og gener sammenlignet med andre operationer. Operationsarret vil på sigt næsten blive usynligt fordi brystvortens pigmenterede område skjuler arret. Dit ar vil enten befinde sig i kanten af areola eller på selve brystvorten afhængigt af hvilken type brystvortereduktion du har fået. Efter operationen vil du, når såret er helet, ikke opleve tab af din følelsesevne i brystvorten og du vil stadig være i stand til at amme.

 

Hvad skal du være særligt opmærksom på efter behandlingen?

Vi anbefaler, at du ikke begynder at bruge creme på brystvorten og området omkring i tiden efter operationen. Først når såret er helet kan du begynde at bruge creme igen. Du bør også beskytte arrene mod sollys og sol fra solarium, indtil arrene ikke længere er røde eller lyserøde. På lang sigt giver dette det pæneste ar. Beskyttelsen kan være i form af tape over arret, tøj der dækker arret eller høj solfaktor.

Krævende træningsaktiviteter, såsom løb, anbefaler vi helt at undgå de første 6 uger. Fysisk aktivitet, som f.eks. gåture og cykelture, kan du gradvist begynde med efter operationen. Arbejde, der ikke er fysisk krævende, kan du fortsætte efter nogle få dage efter operationen, mens fysisk krævende arbejde først kan genoptages efter to uger eller efter anvisning fra vores læger.

 

En brystvortereduktion giver et langvarigt resultat

Når der er gået ca. et halvt år fra din operation, vil risikoen være mindsket betydeligt for, at dine brystvorter igen bliver for store. Forklaring på dette er, at huden, efter helingsprocessen og huden er vokset sammen, bedre kan modstå at blive strakt. Derfor kan du forvente, at din brystvortereduktion vil opnå et langvarigt resultat.

Dog kan varigheden af operationens resultat forkortes af amning og ved store ændringer i din vægt. Varigheden af operationen vil også blive påvirket af din individuelle aldring af kroppen. Aldringen vil derfor med tiden ændre operationens resultat.

 

Er store brystvorter arveligt?

Forstørrede brystvorter kan være arveligt, men der er dog ikke videnskabelig evidens for at store brystvorter kan arves fra forældre, eller bedsteforældre til deres efterkommere. Store brystvorter forekommer hyppigere hos folk med overvægt, da brystvævet og huden strækkes grundet øgede fedtdepoter i brystområdet.

Desuden kan visse sygdomme forårsage forstørrede brystvorter. Vi anbefaler, at du konsultere egen læge, hvis du er bekymret for eller irriteret over at have store brystvorter. Er store brystvorter udelukkende en kosmetisk gene, kan brystvorten gøres mindre ved hjælp af en brystvortereduktion.

 

Kan du amme, hvis du har store brystvorter?

Store brystvorter kan gøre amningen lidt mere udfordrende, fordi det kan være lidt sværere for barnet at få ordentligt kontakt med brystet for at kunne amme. Men det er stadig muligt at amme med succes. Det vigtigste er at være tålmodig og blive ved med at prøve, indtil du finder en stilling og en metode, der fungerer for dig og dit barn. Med lidt øvelse vil du kunne amme med succes, uanset hvilken størrelse dine bryster eller brystvorter er.

Hvis brystvorterne stadig er store efter dit barn ikke længere ammer, vælger nogle patienter at få foretaget en brystvortereduktion for at mindske brystvorten og areola området rundt om brystvorten.

Risici ved reduktion af brystvorter

Selvom en brystvortereduktion er en mindre operation, der generelt er forbundet med mindre risici og gener, så kan der opstå komplikationer. Disse kan være infektioner eller blodpropper, der kan opstå efter operationen uanset, hvor dygtige kirurgerne og sygeplejerskerne er. Komplikationer ved en reduktion af brystvorten sker dog kun i meget sjældne tilfælde.

Forud for reduktionen skal dit blodtryk være stabilt for, at operationen kan gennemføres. I løbet af operationen vil du få smertestillende medicin, der sikrer at du ikke oplever gener eller ubehag under operationen. Især i den første tid efter operationen bør du følge lægens anvisninger og vejledning, for at mindske risikoen for at komplikationer og ubehag kan forekomme. Som nyopereret er det derfor vigtigt, at du holder dig i ro, så kroppen får den nødvendige tid til at hele.

Vi prioriterer i høj grad, at du kender til risiciene, der er ved at få foretaget en brystvortereduktion, når du bliver behandlet på Roskilde Privathospital. Derfor kan du læse om risiciene, der kan forekomme ved en operation, og hvad du skal være opmærksom på under vores Patientinfo.

 

Pris og finansiering af din operation

Ønsker du større balance mellem størrelsen på dine bryster og størrelsen på dine brystvorter, så kan en brystvortereduktion på Roskilde Privathospital være det rigtige for dig. Med vores behandling kan vi mindske dine store brystvorter for 12.400 kr., så du kan få de bryster du går og drømmer om.

Hvis du også ønsker at kombinere din operation med et brystløft eller en brystreduktion, kan du i vores generelle prisliste finde flere informationer om vores behandlinger.

For at du så let som muligt kan blive behandlet for dine store brystvorter og du kan få dine drømmebryster, tilbyder vi alle vores patienter rentefri finansiering af deres behandling. Med finansiering gennem Roskilde Privathospital får du en personlig tilpasset finansieringsaftale, der passer til dine lånebehov. I samarbejde med vores lånepartner finder du derfor med garanti en aftale, der passer til dig.

Priser

Priserne er vejledende, da operationernes sværhedsgrad og type kan variere. Ved konsultationen får du en maksimalpris. Bemærk, at alle plastikkirurgiske operationer i fuld bedøvelse tillægges et gebyr på 1.500 kr. til dækning af den lovpligtige patientforsikring. Tillægget ligger på 1.000 kr. ved operationer i lokalbedøvelse. Læs vores standardbetingelser/operationsaftale for kirurgiske behandlinger her på siden.

 

Operation Bedøvelse Indlæggelse Pris
Brystvortereduktion Lokal Udskrives samme dag 12.400 Kr.

Generel prisliste

Kontakt os i dag og book en indledende konsultation

Hvis du går med et ønske om at få foretaget en brystvortereduktion, så tag endelig kontakt til os. Du er også meget velkommen til at sende os en besked, hvis du går rundt med spørgsmål eller tvivl, som du ikke kan finde svar på andre steder. Vores erfarne eksperter kan hurtigt hjælpe dig.

 

Få hjælp til finansiering af din behandling

Mange af vores kunder vælger at få lavet en afbetalingsordning. På den måde skal du kun afdrage et beskedent beløb hver måned, hvilket giver ro i privatøkonomien. Du kan læse meget mere om, hvordan du kan finansiere din behandling på denne side.

Bliv ringet op

Har du lyst til en uforpligtende samtale omkring dine muligheder?
Udfyld formularen og bliv kontaktet.

    Website (required)