Forløbet ved operation for indadvendte brystvorter
Indholdsfortegnelse
Download mere viden
Indadvendte brystvorter
På Roskilde Privathospital tilbyder vi den bedste og mest kompetente behandling for indadvendte brystvorter. Brystvorter, der er indadvendte, kan forekomme hos både unge og ældre kvinder. Indadvendte brystvorter kan være upraktiske, kan besværliggøre amning og have en negativ indvirkning på ens selvtillid, da mange kvinder opfatter deres bryst som en central del af deres kvindelighed. Vi har samlet set mere end 30 års erfaring med behandling af indadvendte brystvorter, og vores mål er altid at sikre et smukt og naturligt resultat.
Indholdsfortegnelse
Download mere viden
Lad os tage en snak om mulighederne
Mie Klink
Lægesekretær
Mie Klink
Lægesekretær
Ring på 46325005
Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08:00-15:00, Fredag 08:00-13:00
kontakt@roskildeprivathospital.dk20+
års erfaring
2.000+
Patienter årligt
4,9
på trustpilot
50
behandlingstyper
Behandlingsforløbet
Når du vælger Roskilde Privathospital, er du garanteret:
- Samme kirurg til både forundersøgelse og operation
- Overnatning ved større operationer: Ved større operationer tilbyder vi overnatning med fuld forplejning.
- 5 års tryghedsgaranti ved brystoperationer med brystimplantater eller tilkøb 8 års trygshedgaranti
- Implantatkortopbevaring i 20 år: Vi gemmer dit implantatkort i 20 år efter operationen, så du kan få dit implantat sikkert udskiftet af vores kirurger ved eventuelle komplikationer.
- Eventuel re-operation indenfor 12 måneder er gratis: Hvis resultatet ikke lever op til forventningerne, drøfter du det med kirurgen 3 måneder efter operationen, og i planlægger sammen næste skridt.
- Tryghed efter din operation: En sygeplejerske står til rådighed, som du kan ringe til i dagtimerne og derudover får du akutnummer til kirurgen.
- Lovpligtig patientforsikring: Vi er dækket af obligatorisk patientforsikring for alle operationer foretaget i Danmark. Dette giver dig ekstra tryghed.
- Ekstra kontroller ud over de obligatoriske efter operation, hvis du har behov for det.
→ Læs mere om kvalitet og tryghed
Hvorfor får man indadvendte brystvorter?
Indadvendte brystvorter kan være et stort problem for kvinder, fordi brystvorten har et anderledes udseende sammenlignet med andres brystvorter. Derfor kan brystvorter, der vender indad, have stor indflydelse på både ens fysiske og mentale helbred. Omvendt kan for store brystvorter også have stor indflydelse på ens fysiske og psykiske tilstand, og der kan i disse tilfælde være behov for en brystvortereduktion.
Indadvendte brystvorter kan hos kvinder opstå på forskellige tidspunkter i livet, og forekomsten af brystvorter, der vender indad, kan skyldes flere ting. Hos teenagepiger kan brystvortens form skyldes, at brystet vokser hurtigere end mælkegangene bag brystvorten. Derfor kan teenagere i perioder opleve at have brystvorter, der er flade eller vender indad. Indadvendte brystvorter eller flade brystvorter kan også skyldes store bryster på grund af øget kropsvægt. Skyldes formen på dine brystvorter høj kropsvægt, vil et vægttab derfor have stor indflydelse på, at du får almindelige brystvorter, der buler udad. Ønsker du mindre bryster kan en brystreduktion også være en mulighed for dig.
Brystvorter, der vender indad, kan i værste tilfælde være et symptom på sygdom i brystet. Du skal være særligt opmærksom på dette, hvis det kun er den ene af dine brystvorter, der har tendens til at vende indad. Det er dog sjældent, at indadvendte brystvorter skyldes sygdom. Har du indadvendte brystvorter, bør du kontakte egen læge og få foretaget en undersøgelse. Dette er med henblik på at afklare, hvad formen på dine brystvorter kan skyldes. Dette bør gøres, før du påbegynder en behandling for indadvendte brystvorter på Roskilde Privathospital.
I mange tilfælde skyldes den anderledes form på dine brystvorter for korte mælkegange mellem brystets mælkekirtler og brystvorten. Dette besværliggør eller umuliggør f.eks. amning, fordi barnet kan have svære ved at suge mælken fra brystet grundet brystvortens udformning. I tilfælde med for korte mælkegange, kan en simpel operation løse dette. Dog kan evnen til at amme efter operationen ikke garanteres. Derfor anbefaler vi, at du først påbegynder din behandling for indadvendte brystvorter, efter du har fået børn og er færdig med at amme.
Forskellige grader af indadvendte brystvorter
Hvad angår indadvendte brystvorter, så er der forskellige grader af, hvor meget brystvorten vender indad. Nogle kvinder oplever, at en eller begge af deres brystvorter har en tendens til at være flade eller vende indad. De indadvendte brystvorter kan hos nogle kvinder også opleves at vende mere udad, når brystvorterne bliver mere faste, mens andre kvinder oplever deres brystvorter som indadvendte hele tiden.
For kvinder med flade brystvorter og indadvendte brystvorter er det i langt de fleste tilfælde helt ufarligt, men indadvendte brystvorter kan skabe både fysisk og mental usikkerhed. Det kan derfor have stor positiv indflydelse på ens selvværd, selvtillid og følelse af at være feminin at gennemgå en behandling, der retter brystvorterne ud.
Med vores behandling for indadvendte brystvorter kan du sammen med vores plastikkirurger finde frem til, hvordan du får de bryster, som du drømmer om. Inden du beslutter dig for en behandling, er det dog vigtigt, at du sætter dig ind i de risici, der er forbundet med indgrebet, samt hvilken indflydelse behandlingen kan have på dig efterfølgende.
Før du beslutter dig for at påbegynde behandlingsbeløbet
Før du beslutter dig for at få foretaget en brystoperation, der fjerner dine indadvendt brystvorter, er det vigtigt at overveje, hvorvidt du ønsker flere børn og ønsker at amme i fremtiden.
En behandling for indadvendte brystvorter kan få stor indflydelse på din evne til at amme.
Du kan nemlig ikke forvente, at du er i stand til at amme efter operationen. Forklaringen på dette er, at de indadvendte brystvorter i mange tilfælde skyldes en for kort mælkegang i brystet. Det er mælkegangene i brystet, der transporterer mælk fra kirtlerne til brystvorten og disse gange overskæres under operationen for at give brystvorten plads til at bule udad. Derfor anbefaler vi, at du venter med at få behandlet dine brystvorter, der vender indad, til du har fået børn.
Behandling af indadvendte brystvorter
Dit behandlingsforløb vil overordnet bestå af en indledende forundersøgelse på Roskilde Privathospital. Næste skridt i din behandling er operationen. Herefter vil du løbende være i kontakt med vores medarbejdere for at sikre dig et godt behandlingsforløb.
Forundersøgelse
Din behandling for indadvendte brystvorter starter med en indledende forundersøgelse på vores privathospital i Roskilde.
Under den indledende forundersøgelse møder du vores team af kirurger og sygeplejersker, som du kan stille spørgsmål til behandlingen. Ved den indledende forundersøgelse forventningsafstemmer vi i fællesskab behandlingsforløbet før, under og efter operationen, samt hvordan det færdige resultat kommer til at blive. Det er vigtigt for os, at du som patient hos Roskilde Privathospital er fuldt ud informeret om både muligheder og risici ved din behandling for indadvendte brystvorter.
Selve operationen
Din operation for indadvendte brystvorter vil blive foretaget på en af vores operationsstuer.
Operationen foretages i lokalbedøvelse. Under operationen laver kirurgen et mindre snit i yderkanten af brystvorten. Herefter overskæres mælkegangene mellem mælkekirtler og brystvorten. Overskæringen af mælkegangene giver brystvorten plads til at bule ud igen, da brystvorten nu ikke længere holdes tilbage af den for korte mælkegang. Afslutningsvis bliver såret syet sammen og forbundet. Du kan forvente at blive udskrevet samme dag, som operationen er blevet fortaget, da der kun er tale om et mindre indgreb.
Tiden efter operationen
Efter operation er afsluttet, vil du løbende være i kontakt med vores personale på Roskilde Privathospital. Dette gøres for at sikre dig den bedst mulige oplevelse efter operationen og for at undgå opståede komplikationer eller gener. Dette er også for at sikre, at du kan stille os alle de spørgsmål, der skulle være opstået efter operationen.
Efter operationen kan du opleve, at området omkring en eller begge opererede brystvorter kan være ømt, hævet eller misfarvet efter operationen. Dette er ikke farligt, men skyldes kroppens naturlige helingsproces. Du skal helt undgå at bruge creme omkring dine bryster og brystvorter, indtil såret er helet og uden sårskorpe. Når såret er helet og er blevet til et ar, er det vigtigt, at du beskytter arret mod for meget sollys, mens arret stadig er rødt eller lyserødt. Det anbefales at benytte et lille plaster, der kan skærme for sollys de første 12 måneder. Ved brug af solarium anbefales arrene også at blive dækket til i løbet af den tid, du opholder dig i solariet.
Sådan er forløbet
Relateret til denne operation
Potentielle komplikationer og bivirkninger
Ved alle kirurgiske operationer og behandlingsforløb er der nogle risici for at nogle utilsigtede komplikationer kan opstå, uanset hvor grundige vores kirurger og sygeplejerske er. Komplikationer, der opstår efter en operation som fx infektioner eller blodpropper, kan forekomme. Dog opstår komplikationer kun i meget få tilfælde.
Derfor skal dit blodtryk være normalt inden operationen, og du skal forholde dig roligt under operationen. Med smertestillende medicinering i løbet af operationen, sikrer vi, at operationsoplevelsen bliver så smertefri for dig som muligt. I dagene efter operationen er det vigtigt, at du som nyopereret følger kirurgens vejledning for at mindske risikoen for komplikationer. Derfor bør du også holde dig i ro de første dage efter operationen, så kroppen kan få ro til at hele.
På Roskilde Privathospital prioriterer vi højt, at du kender til de risici, der er forbundet med at blive opereret for indadvendte brystvorter. Du kan læse mere om risici ved operationer under Patientinfo.
Potentielle komplikationer og bivirkninger
- Assymetri
- Efterblødning
- Infektion
- Føleforstyrelser
- Ujævnheder i det fedtsugede område
Er indadvendte brystvorter arveligt?
Indadvendte brystvorter kan være årsag til bekymring, men det er faktisk en forholdsvis almindeligt at have brystvorter, der vender indad. Indadvendte brystvorter kan være medfødte, udvikles senere i puberteten eller i voksenalderen. Ofte er der en vis arvelighed i forekomsten af indadvendte brystvorter. Indadvendte brystvorter forårsager ikke nødvendigvis forårsager fysisk ubehag, men kan være skyld i kosmetisk gener.
Indadvendte brystvorter kan også være et tegn på brystkræft, så det er vigtigt at konsultere en læge, hvis du er bekymret for dine brystvorters form. Indadvendte brystvorter er dog generelt ikke noget at bekymre sig om og kræver ikke behandling. En del patienter med brystvorter, der vender indad, vælger dog at få korrigeret deres indadvendte brystvorter med en operation.
Brystforstørrende operation med silikone
FAQ